Til vor store glæde har vi fundet et hidtil ukendt værtshus i Helsingør, men vi har ikke det fornødne lokalkendskab til at forklare navnet. Tårnkroen ligger i stueetagen i et ikke ret højt hus, og den virker ganske indbydende sådan en tidlig sommeraften. Her er nu ikke megen gang i den. Tre unge mænd tjatter til lidt billard, og ved baren viser den eneste anden gæst sig at være En Morsom Mand. Bartenderen er ikke i syne, men efter et par minutter dukker han op fra dametoilettet, hvad der kun gør vor nye morsomme ven endnu morsommere. Vi sætter os med en lokal Wiibroe som dog for nemheds skyld brygges i Fredericia, og vi nyder det kønne mørkebrune lokale som er den typiske provinsudgave af stenbroen. Sådan set kunne Tårnkroen ligge på Nørrebro, og så igen slet ikke. Dertil er den lige en tand for nysselig og nuttet, og klientellet er også lige en lille smule pænere og fornuftigere. Der har indfundet sig et par yderligere stamgæster, og alle sidder nu ved baren og diskuterer det indiskutabelt fornuftige i at holde op med at ryge. Indtil videre er det nu blevet ved teorien, for der pulses stadig lystigt løs på Tårnkroen. Aftenens underholdning leveres videre af den morsomme mand som ringer til sin kone eller kæreste i Thailand og på bedste helsingørengelsk forsøger at dæmpe hendes utvivlsomt glødende jalousi ved at påstå at Tårnkroen er en bøssebar og derfor uden kvindelige fristelser. Det er nu løgn, så vidt vi kan bedømme. Ikke at den tilbageblevne kvindelige gæst er den helt store fristelse dog.
|