Nu er det jul igen, i hvert fald næsten, og i den kolde decemberregn står de grønne marker med spirende vintersæd. Gennem disen skimtes den gamle, røde landsbykirke oppe på toppen af bakken. Tom og kold står den og pirrer ud over intetheden hvor S-togene hastigt forsvinder bort. Men kun en fjerdingvej herfra i retning af det gamle, forblæste vinternøgne træ næsten skjult bag støvregnen ligger en gammel købstad hvor folk søger varmen ved de lokale oaser med julemusik og ønsker om varmere tider, og her ser man også en anmelder fra Kbhguide i behagelig tryg nærhed af jernbanen indfinde sig med rystende skuldre og kold næse. Smukt, slidt og gammelt ligger Sommerlyst stadig her og holder fast i den ellers forgangne frokoststuestil. Som alle andre steder i Frederikssund ryges der også her, men på Sommerlyst kunne man slet ikke forestille sig at det kunne være anderledes. I anledning af højtiden er der pyntet med julestjerner, men ellers er indretningen ikke noget man render rundt og skifter ud her på stedet. De brune vægge og det gamle pendulur har hængt her lige så længe som det dansktopklientel der standhaftigt sørger for at Sommerlyst vil overleve. Sådan skrev vi sidst, og Sommerlyst forandrer sig ikke bare fordi der går et par år, og derfor er det stadig et stateligt gammeldags værtshus af typen som man ellers ikke ser så mange af mere. Intet er forandret selv om det nu er højsommer. Indenfor er der ligeså dunkelt som ved juletid, og promillerne holdes ved lige til næste højtid. Her er noget rungende, og musikken for spag. Dankort.
|