En af vore bekendte, en værtshusekspert i denne provinsby, insisterede på at beskrive mange af udskænkningsstederne som indavlede. Uden at det står os ganske klart hvad han mon kan mene med det overraskende skudsmål, må det forventes at han har tænkt på blandt andet Ruder Konge. Her sidder vi på intet mindre end prototypen for alle provinscenterpubber i hele landet. Her er ganske enkelt gennemført dødsygt. I perioder så tyst som i et kapel, og hvis vi ikke kunne høre den stabile trædemøllelyd af ventilatoren, ville vi nok være i tvivl om man i det hele taget kunne regnes blandt de levende ved et ophold her. Det påstås at være et opvarmningssted for diskoteksgængere, men dem så vi ingen af, og det ville også forundre os såre hvis nogen ville starte med at spolere lørdag aften her. Dankort
|