I et udslag af akut kedsomhed bladrede vi i lokaltelefonbogen og fandt Rådhus Pub'en. Fint, tænkte vi, og forestillede os noget i retning af en gammelgermansk Rathauskeller fra middelalderen med store ølkrus og bægerklang. Men ak. Vordingborgs rådhus er den arkitektoniske modsætning til Gåsetårnet, et halvfjerdserkoncept i gule mursten i udkanten af den indre by hvor man ud over rådhuset også finder Kvickly og altså også Rådhus Pub'en. Men det er nu ikke nogen helt almindelig centerpub. Allerede udenfor på torvet hørte vi nationalsangens liflige toner så vi næsten følte os hensat til nytårsaften, og indenfor mødte vi et bordfuld svulmende ungersvende som gud bedre det havde fundet på at lytte til skidtet stående med højre hånd på hjertet som amerikanere til baseballkamp. Det var jo ikke helt den Rathaustradition vi havde håbet på, men så begyndte de at lægge arm under hylen og skrigen, og så følte vi os straks bedre tilpas. Tilmed har det nu vist sig at to af de tilstedeværende var besøgende polakker. Det er glædeligt at de lokale tager vare på gæsterne og viser dem at danskerne sørme har en vis form for kultur. Nu er det armlæggende selskab opløst, og vi deler Pub'en med et par modne håndværkertyper, en gruppe mellemøstlige mænd og en ranglet spillemaskinespiller. Det mest bemærkelsesværdige er at stedet faktisk fungerer på de præmisser der følger af at være nabo til Kvicklys parkeringskælder. Her er en ikke ueffen rå hyggestemning i det dunkle, mørkebrune lokale, og er musikken måske en smule fladpandet, så står volumenknappen i hvert fald rigtigt. Her er lidt tyndt besat nu fredag aften, og vi har ikke set en eneste kvinde i nærheden, men man kunne sikkert godt være heldig fra tid til anden og hente sig en lidt skæv oplevelse i den forlorne rådhuskælder der ikke er byens ringeste værtshus. Dankort
|