Normalt hedder det jo "King George", men det første værtshus som byder den rejsende velkommen til Roskilde, kan ikke påberåbe sig kongelige aner. Historien er efter sigende at George Minor som overtog Grand Café i 1968, var ubeskeden nok til at opkalde stedet efter sig selv. Havde vi været på Nørrebro, ville vi ikke tøve med at stoppe stedet i skuffen med "lokalt stampublikum" hvilket så igen betyder "alle de gamle som kun går 100 meter hjemmefra samt alle de unge bøller", men hvordan pokker forklarer man den slags i en provinsby? Det er i hvert fald en af Roskildes deciderede slyngelstuer, og en stedkendt hjemmelsmand har omtalt at i hans ungdom sad øretæverne løse her. Det har vi ikke fundet noget konkret belæg for, men lad os bare sige at hvis du søger stenbroens stemning vest for Valby Bakke, er George's en god ting. Nul Dankort
|