I Hundested har de pæne forældre altid frygtet Bajonetten når de små poder skulle i byen. Man ser jo gerne at de kommer hjem ved godt helbred, og da fiskerne og matroserne på Grenå - Hundested jo ikke rigtig eksisterer længere, er der baggrund for en kulturel modernisering af værtshuslivet i byen. Det er sket med Mødestedet. Her er behageligt, ufarligt og borgerligt, sådan en blanding mellem et galleri og et cafeteria. Og her kan kontorpendlerne i Hundested føle sig rigtig hjemme. Vi foretrækker godt nok Bajonetten med det lidt livligere folkelige billardliv, men det er da fint at Mødestedet gør sit for at trække indbyggere og turister ud i aftenlivet. Dankort.
|