Næppe havde vi taget første slurk af vores øl før den søde servitrice prøvede at lokke mad i os, og det er da bestemt venligt af hende at være bekymret for vores maver. Det er vi nu også selv, omend af andre grunde. Hermed har vi også forsøgt at forklare at Sophie Amalie ikke i hovedsagen opfatter sig som værtshus hvor kunderne sidder og bæller øl. Bortset fra anmelderne forefindes her ikke andre øldrikkere end et par modne herrer som med henholdsvis pibe og Ekstrablad fordøjer deres middag omgivet af koner og børn. Selv om de hviddugede borde og de gule vægge er suppleret med en pæn bardisk, er det næppe lige stedet hvor man rafler, skændes eller scorer, og Sophie har da også i nyere tid taget konsekvensen og droppet at have åbent om aftenen; så nu er det en ren caferestaurant der lukker klokken 15 efter at turisterne har fået stillet frokostsulten. Dankort
|