Den gamle Krone Pub fra vores forrige besøg er nu nedlagt, og i stedet har man lavet en kopi ved navn Pubben. Den er en anelse mere kønsløs, og det hjælper jo heller ikke på sagen at den også er en kaffebar i det tilstødende lokale. Her kommer de lokale i de autoriseret irsk indrettede lokaler på vej hjem fra Netto og kan lige nå en enkelt Classic, Hvede eller Latte inden de skal hjem og spise til aften. Det er ikke lige til at høre for uvedkommende, men de samtaler der kører ved baren og bordene, må være uhyre komplicerede, for Pubben har valgt at intet musik må forstyrre de rungende samtaler om hollywoodskuespillere, ferieplaner og andet godt. For nu at pointere at det netop ikke er et værtshus, men en anstændig kedelig pub, ligger der placeret et Trivial Pursuitspil oppe i baren, og de forenede bryggerier støtter ved at levere deres produkter i det bekendte glatnakkedesign som ellers aldrig slog an. Dankort
|