På Promenaden udspilles lige nu en historisk begivenhed, nemlig Københavnsguidens nyanmeldelse nummer et tusind. Sjovt nok er vi endt på et sted der minder lidt om det Erik den Røde på Amagerbrogade hvor det hele startede. Promenaden ligger prominent ved en hovedfærdselsåre, men er helt afgjort et lokalt samlingspunkt i et ikke alt for fornemt kvarter. Her om aftenen på en supersommersøndag er her pænt besøgt selv om stedet egentlig skulle være lukket for en times tid siden, men hvorfor dog lukke en forretning der går godt? Ved nabobordet har de lige fået nye forsyninger til et værre blandingsmisbrug af øl, irish coffee og noget der forhåbentlig ikke er en helflaske morgenurin. Der er ikke noget at sige til at de efterhånden er blevet lidt snøvlende, og det gælder da vist egentlig flertallet af gæsterne. En enkelt af dem har en firhjulet scooter til at trille hjem på; de andre må trille som de bedst kan, men ikke lige nu, for øllet flyder stadig i en lind strøm sammen med noget ubestemmelig musik, snøvlende snak og vovede ringetoner. Der er ikke gang i billardet, og der er heller ingen der har fulgt den poetiske opfordring: "Hvorfor rende rundt og spille smart, når du kan gå på Naden, nyde øl og spille dart." Her spilles i hvert fald ikke dart, men bestemt heller ikke smart.
|