Udsigten til Rådhustorvet kan måske forklare hvorfor de fleste lokale kalder stedet her for Rådhusbodegaen, og ingen modsiger dem, heller ikke facaden, for vi er på det mest anonymt skiltede værtshus vi nogensinde har set. Indenfor befinder vi os i et lidt råt indrettet interiør som kunne tænkes at huse et ungdommeligt postautonomt ølentusiaststed, men som viser sig at være noget langt mindre kitschet og meget mere originalt, nemlig et gedigent lokalt sumpested hvor de lokale sidder og drikker øl og til fulde overdøver lokalradioens forpustede reklamer. Den er seks om eftermiddagen, der småsnakkes ved baren, og ved nabobordet er en gæst bristet i gråd. Hendes bordfæller gør ikke meget for at trøste hende, så enten er det ikke så alvorligt, eller også kommer man alligevel overhovedet ikke hinanden ved her. Et mærkeligt sted som virker indspist og på samme tid er nogenlunde lyst og luftigt. Bemærk dog mottoet over baren: Atmosfære er noget bodegaen har i stedet for frisk luft.
|