Vejen til Hadsund gennem Mariager Fjord er meget smuk, men også lang og snoet, så det er et under at vikingerne overhovedet kunne finde frem. Men det er umagen værd, for det er en køn by, og så har den Jagtstuen hvor den besøgende københavner straks får serveret en historie om en hund der elsker rå kartofler. Når hundehistorien er udtømt, og det kan tage lang tid, for det er en meget interessant hund med både hale og ører, kan man endelig tage en tår af sin Thor og beundre byens mest værtshusagtige værtshus. Jagtstuen var tidligere en rigtig bræddehytte, eller måske endda en jagthytte, for her hang kranier og gevirer fra forskellige hjorte der sikkert var nedlagt i den nærliggende Thygeslund Skov eller på savannen mellem Stinesminde og Ove, men nu er jagtstuen blevet lidt mere ungdommelig selv om hyttelooket stadig præger stedet. Ungdommelig er også Heidi i sommer-T-shirten med det bedårende udseende og den endnu mere bedårende dialekt. Stemningen er lys og glad som solskinnet og den blå fjord, og minder anmelderen om den gang han for mange år siden forsøgte at ankomme til Jagtstuen ved at køre sin bil ned ad kældertrappen. Den blev hurtigt båret op igen, så vi sammen med de flinke mennesker kunne samles om en vigtig beskæftigelse, nemlig at drikke os en Thor eller tolv. Jagtstuen er nu som dengang Hadsunds bedste værtshus. Musikken er standardpop i værtshusgenren.
|