Her i Ålborg har man også sin fair andel af arbejderværtshuse - hvis ellers det begreb har nogen mening længere - og i vestkvarteret har man et meget typisk af slagsen. Søndag eftermiddag/aften er atmosfæren tåget omkring baren, og folk småhænger der til gammel countrymusik, og der sker egentlig ingenting, og det er med garanti en af de største kvaliteter for de ikke helt unge stamgæster. Også i dag har man åbent til klokken to, men mon ikke man ser et helt andet leben fredag og lørdag hvor folk ikke efterfølgende skal op på arbejde. I parentes bemærket er et af de typiske kendetegn på et ægte arbejderværtshus at de tilstedeværende arbejdere aldrig ser ud til at skænke deres arbejde dagen efter en tanke. Lad os afsluttende konkludere at det er tankevækkende at Ålborgs nordvestkvarter ikke blot i placering, men også i stil, ikke er til at skelne fra Københavns ditto. Christer Sjögren runder smukt det hele af ved at synge om de nære ting.
|