I gamle dage var Juelsminde sejlklub byens væsentligste værtshus. I hvert fald hvis anmeldernes bekendte i byen, og udi emnet eksperter, skulle spørges. Sådan en sommerdag ligner byen sig selv. En turistfælde med strandløver og udækkede piger. Men sejlklubbens bodega hvor anmelderen i fortiden ofte har siddet og drukket en sveske eller to, hedder nu På Havnen og er blevet pæn og nobel. Fritter og fiskefilet er skiftet ud med duge og deko-kunst, og Hof og Tuborg er skiftet ud med fadøl som man ikke skilter med hvad koster. Men ellers ligner det sig selv, blot mener man at skulle henvende sig til det tyske købedygtige publikum, og så satser man mindre på lokale beboere som i type er lidt mere i retning af håndbajerhygge. Når vi alligevel anbefaler denne pæne restauration som rammer lidt ved siden af kernepunktet i Kbhguide, er det fordi den stadig får lov at fungere som værtshus, og fordi den har turistbyens absolut bedste placering her på havnefronten hvor tilrejsende sejlere kan sidde og drikke dyre øl mens de kigger ned på deres båd. Hvis man bare er ude efter en øl i hyggelige omgivelser, er Corners gårdhave få skridt derfra et bedre og billigere alternativ. Dankort
|