Århus' Istedgade med sine shawarmabarer og 7-11'er ligger uden for den seksdelte panoramarude. Nørre Allé hedder den godt nok her i Danmarks mindst lille provinsby, og den er ikke til at skelne fra det ærkekøbenhavnske brokvarter, og i dette tilfælde er det godt. Vi har brugt lidt for meget tid på mundskægspubber hvor fadbamsen koster humlen ud af øllet. Nu er vi derimod kommet til det rigtige Århus hvor mænd kan være ynkelige og nikke skaller, og hvor kvinder kan skrige gennem marv og ben. Det gør de så, og der sker en hel masse - som Kbhguides maskinist venligt gør opmærksom på - men det er ikke for alvor af interesse. Stedet lever sit eget stille, støjende liv; folk beder om: Eve, ka jæ få en liljn enn te'. Bartenderen hedder nemlig Eva. Og Eva har travlt med at holde glasset fuldt, næsen tør og styre tyve vilde heste. Den ene anmelder har egentlig aldrig været i Århus og er måske lidt skuffet over at det bare er som hjemme, men det er rart at vide at man også her i fald man skulle have et par timer med begrænset økonomisk råderum at tilbringe, ikke er henvist til de dyre citypubber, men kan fortrække til Århus' Østerbro hvor jordens salt holder til. Musikken, nå ja, den er der, og så vidt vi kan høre, går den an. Dankort
|