Hvor, om nogen steder i vore dage, bør der være et ægte sømandsværtshus hvis ikke i Marstal, Danmarks søfartsby nummer et. Det siger sig selv at de professionelle drukmåse søger herhen hvor der er lokalpatriotisme i højttalerne med sømandsviser og Marstals Småborgerlige Sangforening! Minde (i lokaldialekten udtalt med hårdt 'd') er helt afgjort Marstals kønneste og hyggeligste værtshus der er præget af ægthed, ælde og søfart, og selve udsmykningen er fortrinsvis skævt ophængte gamle passagerdampere. Den er måske en konceptbar fra det nittende århundrede, for den ligner søfartsværthuset Malmø i København. Vi kan ikke ganske sætte fingeren på hvorfor Minde virker, men måske har det noget at gøre med at det er livsbekræftende at alt ikke behøver have en fandens fart på, og her er der både nutidigt og samtidig fortidigt da man mærker atmosfæren af udrejste ærøboer som er samledes her med nye kosmopolitiske erfaringer og alligevel kunne lade sig synke hen i barndommens by. Selv på vej ud til toilettet mærker man at gulvtæppet lugter som i gamle dage. Her forenes begreber så fremragende som fortid, folkelig hygge og søfart. Stemningen er rar ud på aftenen hvor sømandsmusikken opildner dansende gæster og opstemte vrøvlehoveder der slår rommen i glasset. Behagelig letvægtspop. Rygning Dankort Efterskrift til almindelig orientering: Man har ikke været i Marstal hvis man ikke har fået en Marstaller, og det ville anmelderne naturligvis ikke have siddende på sig, så vi måtte jo også smage den ret beset temmelig ordinære kryddersnaps bestående af Brøndum og nogle få dråber hemmeligt sort stads.
|