Drejø er en i særklasse hyggelig uspoleret ø hvortil man kun kommer med færgen fra Svendborg eller i eget skib. I Kong Valdemars øliste fra 1231 kendes den som Østræ Draghø, som modsætning til den vestre der i dag hedder Avernakø. På grund af en rig fauna blev den også brugt som "Kongens Fadebur". Indtil ildebranden i 1942 var den berømt for det bedst bevarede landsbysamfund, men derefter udflyttedes gårdene til deres respektive jorder. I dag er infrastrukturen næsten ikke-eksisterende, så skolebørn og meget andet godtfolk må hver dag på en længere tur gennem Højestene Løb til Fyn. Nu kunne man tro at Drejø er en tilbagestående ø, men det er ingenlunde tilfældet, for her er da en kro, og den kom vi langvejs fra for at besøge. Den gamle kro brændte for nogle år siden, og nu ligger den så i et slags parcelhus som også indeholder privaten og værtens købmandsforretning. Selve krolokalet er faktisk lidt cafeteriaagtigt som man ofte ser det på de små øer, og i godt vejr kan man sidde ude på terrassen og se på den velfriserede villahave. Den helt store oplevelse her fås altså mere fra hele øens atmosfære af forholdsvis uberørt (og i den forstand fortidig) idyl. Men selv i højsommertiden har kromutter travlt med sin anden beskæftigelse, nemlig at være grillbarmoster og købmandskone. Derfor skal man være mere end almindeligt heldig for at finde kroen åben i dagtimerne, men et telefonopkald med et løfte om spisning vil måske kunne åbne den. Heldigvis ligger Gl. Elmegaard tæt ved. Se denne. Dankort
|