En gang for rigtig mange år siden fik erhvervsfiskerne i Kerteminde den naturlige ide at de havde brug for et røgeri med tilhørende varme- og slyngelstue. Her kunne de komme af med deres fisk til røgeriet efter en kold morgen ved Hatter Rev og samtidig få noget varme i slyngelstuen resten af dagen og fejre det gode resultat. Der er ikke mange fiskere tilbage, men til gengæld er Varmestuen overtaget af et trofast klientel i kedeldragt eller korte bukser der lige nu enten har sommerferie, eller også bare ikke arbejder i dagtimerne. Der er i hvert fald lystig gang i snakken og i drukkenskaben. Vi måtte vente lidt på vores øl, for en af de kvindelige stamgæster havde fået den fikse ide at hun ville betale med noget så overraskende som et dankort. Det satte naturligvis tingene noget i stå, for sådan en terminal er jo ikke sådan lige til at finde ud af, og efter ti minutter måtte det opgives, men heldigvis havde kunden overvejet dette udfald og havde alligevel de sytten kroner i kontanter da det kom til stykket. Det fik selvsagt os alle på stedet til at diskutere det urimelige i den tiltagende digitalisering af tilværelsen, så vi kan roligt konkludere at Varmestuen er et smukt, gammelt (både huset og kunderne) værtshus med et endnu livsdueligt potentiale af trofaste ølforbrugere. Dankort (måske)
|