Det første indtryk der møder den ankommende gæst er værtshusets toiletter som tilsyneladende optager hele stueetagen. Udskænkningslokalet er placeret på første sal. Det inderste lokale med baren er det mest værtshusagtige, mens det yderste mere er i restaurantstil med dug på bordet, hvide træmøbler, hvide vægge med lidt kunst og messingtingeltangel osv. Trappe- og garderobepartiet som vi også kunne se fra vores vinduesplads, får én til at føle sig hensat til et parcelhus fra 70-erne. Stedet må specielt fremhæves for den fantastiske udsigt over Lillebælt med begge broer. Og man sidder da også lige ud til den gamle havn. Dankort
|