Lukket Hedder nu Bubba's Selv om det bider lidt i huden udenfor og folk har taget det varme tøj på, så sidder kvinderne i det yngre selskab indenfor på Rådhus Pubben temmelig let påklædt, hvilket selvfølgelig er påfaldende, men ved nærmere eftertanke passer meget godt til den afblegede brintoverilte-stil de i øvrigt har valgt. Det er altså her alle os halvunge vælger at gå på værtshus i Middelfart. Og anmelderen læner sig op ad bogreolen i hjørnet, kigger og nyder den begyndende weekend og filosoferer over indretningen mens han hastigt lige når en enkelt eller to Odense inden han skal videre til Svendborg. I et pænt gammelt hus har man forsøgt at indrette en pub i en pæn gammel stil. At petroleumslamperne er elektriske, er naturligvis helt tilgiveligt, men når almuebænkene læner sig op ad korkbeklædte vægge, og loftsbjælkerne tydeligvis består af almindelige brædder, får man let indtryk af en splinterny og ikke særlig autentisk kulisse. Loftet består af en slags sammenpresset hø. Men det virker altså alligevel, for af en eller anden grund lykkes det at fremmane en hyggelig stemning af provins. Her er to lokaler med billard i det ene og en dejlig lang bar i det andet hvor man også har et helt bibliotek hvis kendetegn er at de fleste titler findes i mange eksemplarer. For eksempel har 'Vor tids leksikon' kun bind 5, 7 og 8, men til gengæld også i flere eksemplarer. Rådhus Pubben er stedet hvor der er en del 'gang i den' på de rette tidspunkter. Alt i alt et godt bud på hvor man kunne vælge sit stamværtshus i Middelfart. Musikken er den nyere pop behageligt afdæmpet og blandet op med en talende blip-maskine med grillbarlyde. Dankort
|