Mayday formelig skinner af messing. Her er så mange maritime rariteter at vi såmænd ikke kan udelukke at man med en smule flid kunne samle et helt skib af stumperne; hvem ved, måske et af de fyrskibe man har en stor samling billeder af? Cafeteriet ville man i hvert fald ikke have svært ved at stykke sammen, oven i købet med nogle egetræsborde som sjældent er set magen til. Om klientellet ligefrem er søfarende svende, eller måske tidligere sådanne, er selvfølgelig ikke lige til at sige, men her sidder da en mand i en orange kedeldragt der godt kunne se ud til at have kendt bedre tider i et olietilsølet maskinrum. Til gengæld oplyser en anden gæst at hans hidtil længste sejltur var med bornholmerbåden. Men omend vi ikke umiddelbart kan placere gæsterne, har vi uden påtrængende musik lejlighed til at få det fulde udbytte af den stille fredagsaftenssnak på et meget hyggeligt lille lokalt værtshus hvor vi mest kan klage over navnet Mayday som må siges at være en noget tvivlsom hilsen til søens folk.
|