Lukket Den hyggeligste kro vi endnu har opdaget i Danmark er i dag væk. Til dens minde lader vi anmeldelsen stå. I dag ligger Lundeborg lidt uden for alfarvej, men i 1860 var det et knudepunkt på diligenceruten mellem Svendborg og Nyborg. Der har været krodrift i huset (hvor vi nu sidder i pigens svært hyggelige værelse) siden, samtidig med at det fungerede som station på ruten. Og på trods af en slags restaurering føles historiens vingesus meget tydeligt her. Vi har tidligere harcelleret over mange moderne og tilstræbt mondæne konceptbarer som fylder ledige hjørner og kroge med mere eller mindre velmotiverede antikviteter. Hyggeeffekten er uomtvistelig, men ofte har man også en forstemmende følelse af blot at være offer for en professionel effektmagers beregninger. Lad os bare slå fast at hvis Det mystiske Hus i Lundeborg nogen sinde har haft besøg af en indretningsarkitekt, har han formentlig været der som køber snarere end som konsulent. Stedet ligner nemlig ikke bare en antikvitetsforretning - det er det! Forstuen fungerer som udsalg. Her må man kante sig forbi vakkelvorne opstillinger af kunst-, nips- og brugsgenstande som alle er prismærkede. Værtshuset, må man forestille sig, er indrettet i bagbutikken hvor antikvaren har samlet sine kæreste stykker om sig og nu indbyder os andre til at beundre herlighederne over en øl. Her er ganske enkelt gamle ting over det hele, og vi forestiller os at vi oplever et repræsentativt udtryk for livets gang i Lundeborg, Oure og Hesselager gennem de sidste hundrede år. Selv om lokalerne er bygget til beboelse snarere end værtshus, er der sågar blevet plads til et billard. På vej op til restauranten på første sal passerer vi lageret, et enormt rum fyldt til randen med overskuddet fra omegnens pulterkamre. Nu mere end nogen sinde ønsker vi læseren var til stede og kunne nyde en sjælden krooplevelse som vi ikke evner at beskrive fyldestgørende. Vi befinder os i et hus der har nogle sjove, spændende og gamle, dagligdags historier at fortælle; og det lykkes. Endnu har ingen åndsforladt beslipset kaffebrygger gjort en ende på det. Vi bøjer os i støvet for et ægte, uprætentiøst kroværtshus hvor man har det bedre end i den hyggeligste dagligstue, og der er ingen vej udenom. Vi må helt op at ringe med karakteren. Dankort
|