Klosterstuen er stadig - sammen med Hong Kong - et rigtigt ægte værtshus med historie og liv. Levedygtigheden er nu suppleret med ale fra fad, og det er sjældent man ser det på et almindeligt værtshus. Det er et godt bud hvis man har brug for at vente på toget til Odense, hvis toget altså ikke går alt for sent, for stuen lukker klokken ti, og det er en lidt tynd lukketid, men så kan man jo gå over gaden til konkurrenten Hong Kong. Men de tilstedeværende ser nu ikke ud til at skulle nogen steder bortset fra hjem i seng. Klosterstuen er altså ikke opvarmningssted for byens øvrige, ret så hektiske, natteliv, men snarere et hygge- og hængested for det mere modne publikum, og til deres adspredelse har man opbygget et raritetskabinet af de mest forskelligartede effekter. En Buddha, en heks på kost og en kæmpeflaske Jameson hører vel lige så lidt hjemme i et kloster som i banegårdens ventesal, men her er også mindre kontroversielle dekorationer som for eksempel nogle smukke malerier af Svendborg havn. Skulle man have fået indtrykket af et fordrukkent hængemulested, er det ikke rigtigt. Man kan læse BT og Stiften, M! og Politi Idræt, ved nabobordet diskuteres Blüdnikows uretfærdigheder over for venstrefløjen, og vi hører noget lidt kedsommelig blød rock, så her er faktisk næring til alle sanser; og så tages lukketiden vist ikke helt alvorligt. Rygning.
|