Nå, havnebyen Kerteminde kunne trods alt godt mønstre et skipperværtshus i klassisk stil med huleatmosfære, egetræsborde og sømandskunst på væggene. Men af en eller anden grund skal den seriøse øldrikker belemres med silde-, suppe- og sandwichspisere, men det er da bedre end friturestanken på Amanda Bar. Man mangler bare at kunne få lappet sin cykel og kunne købe galvaniseret ståltråd, så er sammenblandingen total. Det er nok dette sammensurium der gør at her ikke bliver rigtig hyggeligt og løssluppent. Bygængere med forskellige dagsordener træder simpelthen hinanden over tæerne. Hvorfor er musikken så lav at man er tvunget til at finde stemning i alle de samtaler man ikke kan undgå at overhøre. Måske skulle man prøve at vende tilbage efter midnat, for potentialet til et lille hyggeligt værtshus er her faktisk, og lad dette så være en forsigtig anbefaling i denne hårdt prøvede by.Dankort
|