Nu er vi kommet så langt ud at hovedgaden er lige ved at blive til landevejen, og så skal vi lige om hjørnet, og så ender vi på en bodega så lokal at de færreste har hørt om den, og vi forbigik den da også ved talrige besøg tidligere. Med optagelsen i Københavnsguiden er verdensberømmelsen lige om Hjørnet, og det er fortjent, for stedet har meget at byde på. I hvert fald kan de byde på Tuborg, Albani og Arnbitter; stamgæsterne lader i hvert fald ikke til at drikke andet, bortset fra ham i undertrøjen henne i hjørnet. Han har da vist også fået sig en kaffetår. En spillemaskine er her også. Den skranter vist lidt og skal ind imellem have et dunk for at sluge mønten, men så kører den også lystigt og udspyr nogle af mønterne igen. Her på Hjørnet synes vi den slags er vældig spændende, og vi kan få timer til at gå med det. Billardet har det tilsyneladende fint bortset fra at det er rødt, men alle har vist oplevet nok for i dag, så vi orker ikke rigtig at spille mere. Jukeboksen keder sig lidt, det skind, så den forsøger sig med en lille Kim Larsensang, men det kan vi ikke rigtig hidse os op over, så vi fortsætter bare med at lytte til den enarmede. Så sker der godt nok heller ikke mere, men om lidt begynder alle at spille banjo og skyde til måls efter vildfarne københavnere. Vi begynder næsten at glæde os. I dag er det godt nok sommersolskin, invalidescooteren står udenfor i varmen, og herinde har den hjemlige hygge bredt sig. Man kommer som man går og står i sit hverdags- eller undertøj, og folk går frisk til baren, og så bliver det hele lidt mere tillokkende. Rygning
|