Østerbro

Amokka

Når vi sidder her på Amokka, og i den grad på tærsklen til det ny årtusind (denne fortærskede vending må jo med), kan man nemt få den triste tanke at øllets æra udrinder til fordel for det kommende kaffens årtusind med alle de frustrationer det må bringe i form af savn af mjød, mod og bersærkergang. Vi sidder i hvert fald pænt civiliseret i et kaffetempel med egen butik hvor man kan hjemføre den kaffe man netop har smagt, og ser på pris- og udbudslisten der effektivt bortjager enhver uddøende øldansker.
Inspirationen kommer tilsyneladende mest fra lufthavnsloungemiljøet med åbne hvide områder, og udover at være café er det da også en restaurant. Udsmykningen er det småt med, men man har da to hjorteantiloper sirligt ophængt. De virker malplacerede, måske skal de henvise til Kaffeland.

Dankort

Bassinet

Anmelderne opfører sig lidt pinligt ved at bede om glas til deres øl og Underberg, men det bliver nådigt bevilliget. Bassinet er et ægte sømandsværtshus, men med den lille krølle at ingen af de tilstedeværende nogensinde har set havet, med mindre der da findes et hav bestående af øl. Sømandsmotivet er altså ganske svagt funderet, men Bassinet er altså det sted i København hvor drømmen er mere virkelig end virkeligheden. Og hvem har ikke behov for det en gang imellem?

Bellmanskroen

Gæsterne er mest i pensionsalderen, og en enkelt rollator er her vel, men det skal i sig selv ikke siges noget ondt om at de ældre har sunde fritidsinteresser og suger øl i sig i stedet for at rende på gaden. De interesserer sig tilsyneladende også for cykelsport, for her hænger da en signeret trøje tra Team CSC, og på amatørniveau har vi også trøjer fra kroens årlige cykeltur. I betragtning af den mængde EPO der skal til for at få de forsamlede gæster op på en cykel, er det forbavsende at de kan sælge en Underberg for 18 kroner.

Nu har vi siddet her er par øls tid for at fejre Københavnsguidens anmeldelse nr. 1100, og efterhånden er her kommet lidt mere gang i den. Den yngre generation har indfundet sig og spiller billard, og der er kommet lidt spag musik i højttalerne. Det er godt nok ikke Bellman, men bedre end gravens tavshed. Her er nu begyndt at blive meget hyggeligt, men vi må videre.

En gang om måneden kommer en hyggelig fyr og spiller guitar, og der er længe åbent.
Rygning.
Ikke Dankort

Café Bopa

Tilsvarende er det herværende in-sted heller ikke en café. Engang var det, tilmed en lidt kedelig café, men så tog fanden ved det. Klokken er nu 19.40 en lørdag aften, og her er fyldt. Mest med spisende gæster af den ungdommelige slags som her prøver at gå på restaurant med rigtig rødternet dug. Om få timer vil den dunkle labyrint med bindingsværk og underlige krinkelkroge være fyldt til randen med unge, forlystelsessyge mennesker som med risikoen for tinnitus og høretab betaler for det privilegium at kunne prale med at have besøgt et af byens - for tiden - inneste steder.

På samme måde som dot-com-boblen og det hollandske tulipaneventyr i 1600-tallet er Bopa af uudgranskelige årsager steget voldsomt i kurs i den seneste tid. På en måde ærgerligt for den tilfældigt forbipasserende som kunne få glæde af det faktisk meget hyggelige, lidt rustikke sted med den studentikose stemning, men som ikke vil stå model til den abefest som udvikler sig her. Kunne man lufte et lille håb om at boblen på et tidspunkt brister, og at Bopa finder sin naturlige og berettigede rolle som et aktiv i det østerbroske liv?

Musikken næppe hørlig bag snakken.
Dankort

Børges Bodega

Musikken er temmelig kontant, rytmisk pop, men det er tilsyneladende lokalradioen der bestemmer repertoiret.

Café Charla

Her er fin udsigt over Sølvtorvet fra store glasdøre som sikkert vil blive åbnet på vid gab til sommer, så cafémenuen kan indtages ude på fortovet. Lokalet er sådan set hvidt og pænt nok, og her er ikke bestikskramlen nok til at overdøve MTV i flimmeren, så hvis man er til den slags, vil Kbhguide med glæde anbefale stedet. Det er bare ikke lige vores smag, så vi tømmer vores Leffe og haster videre.

Rygning.
Dankort

Chevys

Circus

Renoveringen er tydeligvis udført med dygtighed og nænsomhed, og derfor kan det undre at de nye ejere så vælger at møblere med polske regionaltogssæder og stålaskebægre, men der er vel grænser for hvor meget reverens for fortiden værten tør forvente af de lokale østerbroborgere. Klientellet her er nemlig mest til hvedeøl, erhvervsmandens BT, Børsen lyserød, cykliske teknorytmer og den slags uhyrligheder, og så bliver vi jo nødt til at have kageloft og andet cafetingeltangel.

Det hele er faktisk vældig nuttet, og hvis man er hurtig, kan man stadig nå at få serveret en rød Tuborg her inden denne udmærkede øl går til de evige maltmarker.

Restaurant i tilstødende lokaler, også med renoveret slagterbutikinteriør inklusive kødkroge, heldigvis uden kød.

Dankort

Dag H

Opkaldt efter Sveriges kendte FN-generalsekretær i halvtredserne som Dag H er på grund af adressen, har man måttet opfinde et nyt koncept. Rundt omkring hænger billeder af Dag der hilser venligt på vigtige mennesker. Dag hilser på John Fitzgerald Kennedy, og derfor kan vi få en amerikansk Anchor Steam Beer. Dag hilser på Charles de Gaulle, og derfor kan vi få Boeuf Bearnaise og chokolademousse, og Dag hilser på en zuluhøvding, og følgelig kan vi bestille grillet gedeost.

Men en interessant historisk detalje har vi dog fået ud af besøget. Dag Hammarskjöld var lige så knyttet til sit jakkesæt som Kristiern den Anden var til sin hat, jf. i øvrigt anmeldelsen af Chr. II's Pub i Nyborg. Dag Hammarskjöld huskes altså stadig næsten halvtreds år efter sin død, men Dag H vil ingen huske om ganske få år.

Ingen musik.
Dankort

Emdrup Bodega

Og hvor ligger Kbhguide så i hele dette spil? Ja, vi vil jo helst åbent svæve lidt over vandene, men vi føler os altså ret godt tilpas i de ligefremme københavnske ølmiljøer, og sådan et sted er Emdrup Bodega. Ikke mindst lørdag aften med det hovedløse rockstøj og flimmerfjernsyn, og det virker.

Dankort.

Erlands Pub

Erlands Pub er centrum for en hemmelig liga af beundrere fra hele den perifere del af Københavns Kommune. Vi er i hvert fald bekendt med at ølkonsumenter fra både Søborg og Islev kan snuppe en taxa for at finde hjem til den blomstrende, småborgerlige, skotskternede gulvtæppeidyl på Østerbro. Og sandt og sige er her også så trygt at et hvilket som helst forsikringsselskab med det vuns burde sponsorere den afslappede selvtilstrækkelighed. Men der er dog sket noget siden Kbhguides strenge dommere sidst lod deres uforsonlige blik kaste kritisk på Erland. Nu er grillbarsstanken nemlig blevet ekstra fæl, og man har da også ophængt den anstrengte kreditlyrik man ellers oftest ser på Fongs Grill Bar.

En hurtig gennemgang af indretningen er måske på sin plads da det næppe er alle Kbhguides læsere der kigger forbi på Erlands Pub. Det gode nordiske navn Erland er her synonymt med frikadelle, fiskefilet, nuttegardiner, bjælkehytte og hestesporvognsbilleder.

Popmusik.

Fairplay

Det er stadig et robust sted for det sene publikum med de lidt større armbevægelser end almindeligt i hattedameland, og som det sig hør og bør er der derfor også længe åbent.

Femmeren

Kort sagt et godt gammelt værtshus af den mest traditionelle slags hvor en halv snes lokale stamgæster i den modne alder ordner verdenssituationen. Man kan her betragte en mindeplade for Stiftelsen for Trængende Værtshusholdere samt disses Enker, stiftet 1856, samt en polsk teaterplakat der annoncerer for Laser og Pjalter.

Traditionel jazz på båndoptageren

Frihavnskroen

Café Fyret

Café Gosia

Efterhånden som civilisationen skrider frem, sofistikeres menneskers smag og vaner, og hvis vi skulle forsøge at fremskrive tendenserne ind i næste årtusind (hvilket datoen taget i betragtning skulle være en smal sag), er det tænkeligt at fremtidens kinesergriller og kebabjoints ville gestalte sig nogenlunde som denne lille café der i bund og grund tilbyder et fastfoodkoncept med lidt fernis. Indgangspartiet med baren og de store vinduer er i den almindelige cafétradition, og her kan man såmænd godt lige inhalere en øl eller en cappuccino eller en sandwich på vejen, men i baglokalet genkender vi cafeteriakulturens understimulerende miljø. Vi har oven i købet fået serveret en økonomiflaske Heinzketchup til vores øl.

Her spilles pt. Michael Jackson.
Dankort

Guldfasanen no 2

Hvad får nu nogen til at kalde det gamle Åstedet for Guldfasanen no 2? Der er dog en - ikke god - forklaring. Det er nemlig ejeren af Frederiksbergs Guldfasan der har overtaget stedet her, og hvis han selv skal sige det, så har det været en stor succes. Og det er kun godt det samme at han selv skal sige det, for vi vil ikke. Her er kun lige et øje - okay så to - foruden anmeldernes.

Vejen til denne store succes er brolagt med lave priser, men hvorfor koster en Underberg så femogtyve fuldfede danske kroner. Den nye forretningsstrategi omfatter også blippende spillemaskiner der irriterer om kap med tåberadioen Voice. Hvorfor dette koncept skulle bryde med fortiden, går helt hen over hovedet på os, men vi ønsker da held og lykke.

Dankort

Hermod

Ved siden af lardet sidder to karseklippede tænkeboksspillere med mobilerne inden for rækkevidde og lytter til de sidste tyve års ørehængere som udgør det trygge lydtapet. Vi er med andre ord på et sted hvor Park og Bombay i en enhver forstand er langt væk, og man hviler velbehageligt i forvisningen derom.

Holstein Bodega

Holstein er dog stadig en fin gammel klassiker i Østerbrostil med nogenlunde nymalede møbler, og lamperne over bordene er ens. Publikum er også lige en generation yngre end man kunne forvente af et hjørnestamværtshus i et brokvarter, og måske er der derfor at man skal lede ekstra grundigt for at finde et sted hvor man kan undgå at se på fjernsynet og spillemaskinerne.

Dankort

Horse Pub

Lad os afslutningsvis bakke op om 3F's førstemajhilsen og det seneste bud på DDF Koreas glorværdige fremtid: "Lad hele folket, partiet og hæren stå sammen for mere slagkraftigt at demonstrere songun-kraft". Alle klapper, musikken spiller, og hunden siger vov.

Hubertus

I aften er her nu ganske fredeligt. Det er anden juledag med tre gæster i baren og to ved billardet, og det hele er ganske almindelig helligdagssnøvl til god popmusik. Som sagt er her nu hyggeligt nok, og kombinationen af solid bodegastemning og sportstema virker fint.

Rygning.

Café Hugo

Konceptmæssigt er vi meget langt fra hovedstrøgenes popsmarte kagemontrer; Hugo er snarere et forsøg på at skabe en moderne variant af det lokale, hyggelige stamsted, og det er egentlig lykkedes meget godt med plankegulve, smedejernsgitter for vinduerne, små mørke træborde, fyrfadslys og vekslende musik i passende styrke.

Dankort

Kildevæld

Ofte velbesøgt af voksne mennesker der for det meste opfører sig ordentligt.

Dankort

Klara Kluk

Vi sad for nogle år siden på et værtshus i Auschwitz, og det ses tydeligt at Klara Kluk stadig har lidt at arbejde med hvis man skal gøre det ligeså trøstesløst, for her er da et billardbord, en larmende ventilator og nogle sentimentale billeder af amerikanerbiler. Og selv om ambitionen om at gøre stedet så blodfattigt som en vegetar på slankekur er udtalt, lykkes det slet ikke, for garagelooket forlener faktisk stedet med en skæv poesi som vi godt nok ikke forventer at alle vore læsere eller sågar de lokale østerbroborgere kan se.

Klør Bonde

Komplet

Dankort

Krut's Karport

Formentlig er Kruts til tider mest et spisested. Rygning er tilladt i baglokalet efter 21.
Der er udendørs siddepladser, pt. under varmelamper.

Dankort

Café Landskrona

Livjægerkroen

Ved vort sidste besøg var stedet lidt af en tidsmaskine, for bedst som man mente at komme ind ad døren på en københavnsk brokvarterpub en lørdag aften i det hektiske 21. århundrede, var vi ikke desto mindre pludselig hensat til en tirsdag formiddag på det sted i landet hvor man først lige var ved at vænne sig til at Jens Otto ikke længere var statsminister.

Dette måske urimelige skudsmål har fået Livjægerkroen til at blomstre op, og denne lørdag aften hersker der en god og sund bodegastemning hvor fortrinsvis yngre mennesker sidder ved bordene, står om billardet eller hænger ved baren sådan som det nu skal være.

For de designinteresserede må vi også lige nævne at belysningen af bardisken leveres af smedejernsindfattede ølkrus, og det er helt ærligt at vi aldrig har set noget lignende.

McGrath's

The South African Bar åbnet her.

Som vore trofaste læsere vil vide, har redaktionen naturligvis været i Irland, og vi mener derfor at kunne hævde at man på dette tilstræbt irske sted overhovedet ikke føler at man er på den vestlige halvkugle. Det pæne sted kalder mere på associationen Østerbro på trods af det store udvalg af whisky og øl. Faktisk er man her tilsyneladende ikke en gang klar over hvor Irland ligger, for man ser nogle vejskilte med teksten "Baile Atha Cliath, 3370 km.", og det er altså at overdrive afstanden til den irske hovedstad væsentligt. Navnet på den irske hovedstad betyder faktisk "den sorte pyt", og det er tvivlsomt om et friseret Østerbrosted overhovedet vil have sådan noget siddende på sig.
Vi vurderer derfor at ambitionen her ikke er at ligne Irland, men i stedet at ramme et publikum der er villig til at betale i overkanten for en fadøl og til at lade sig belemre med sports-tv i øjenkrogen.

Lav rockmusik.
Dankort

Mette Marie Vinstue

M&M har træborde, linoleumsgulv, pæne klassiske billeder og et noget sløret, ikke helt ungt publikum som ikke lader sig afficere af den forholdsvis moderne musik der leveres af DRs P3. Her er potentiale til lidt af hvert. Forstuen med baren og stambordet er rå og usødet og brokvarteragtig, mens baglokalet med en mere nuttet lampetstemning kunne være indrettet med tanke på navnkundige vinstuer som Hviids og 90eren. Mette og Marie har vi ikke set noget til, med mindre det lige er ejerinderne som sidder ved nabobordet og deler to elefanter, men bartenderen Flemming kan vi da heller ikke klage over. Han kan en sjov tryllekunst med en mønt og serverer gerne ved bordene.

Her sker ikke alverden, og en af stamgæsterne har derfor haft tid til at skrive et lille rim. Læseren må nøjes med første strofe og nyde resten på Mette Marie:

Jeg kender et dejligt lille sted
det ligger på A.L. Drewsensvej
hvor man vederkvæde sig med øl
der så hyggeligt, så rart.

Ikke Dankort

Café Noir

Navneskift til Hugo og Hugoline

Lille cafè med fire borde og en stor bar. Lyse vægge med lidt kunst og lidt kitsch.

Dankort udstedes [sic] men kun på beløbet.

Café Nordlyset

Hedder nu Chevy's. Se under denne.

På denne sommeraften ser vi også lyset i nord, men i øvrigt er der ingen ting der peger på at publikum har et mere indgående kendskab til nordlys end folk har flest. For godt nok hænger et skibsrat på væggen, og godt nok er vi lige ved Københavns Frihavn, men faktisk minder lokalerne her om en ældre borgerdagligstue. Og under loftet ses platter magen til dem som Deres anmelders oldefars husværtinde havde hængende. Hun havde godt nok ingen mikrobølgeovn, men det bør man ikke bebrejde hende, for hun havde heller intet billard. Det har man her, og derfor spiser folk med stor fornøjelse opvarmede frikadeller. Vi vil særligt nævne at man om torsdagen får Tuborg ad libitum (vores yndlingsmærke) for en halvtredser.

Nyborg Bodega

Nygårdskroen

Hvis man er til tips og lotto, er Nygårdskroen muligvis stedet. Her vil man i hvert fald finde ligesindede.

Rygning tilladt.

Oasen

Denne lidt sløve aften har den slagfærdige barmutter skruet helt op for Benny Holsts vemodige og sentimentale halvfjerdsernostalgi, og det siger vel i grunden en del om Oasen og dens publikum.

Umiddelbart er det jo rart en gang imellem at få en udenlandsk fadøl, men når nu Oasen gerne vil være lidt speciel i den anledning, hvorfor i alverden vælger de så en almindelig nedbrygget Heineken?

Café Oluf

Park Café

Park er et stort og storslået højloftet søjlelokale med megen elegance der vist for gæsterne mest opfattes som den påkrævede kitsch til understøttelse for en vellykket aften i byen. Men Park er ganske nydelig, og det er dele af klientellet også, så som udgangspunkt for en scoreaften i byen kan det så absolut anbefales for de mange under de 40.

Musikken er halvtam rock med jazzambitioner.
Dankort

Perikles

Ellers må vi konstatere at nyindretningsambitionen har været ganske nænsom; vi kan ikke rigtig se nogen forskel fra sidst, hverken i indretning eller klientel. De lokale står stadig og suger grønne Tuborg i adstadigt, men stabilt tempo. Skulle bølgerne gå højere, er her masser af plads i det store gulmalede baglokale hvor man også kan spille billard og alt muligt andet. I sæsonen serveres også på terrassen hvis eksistens vi i decembers nattemørke ikke har haft lyst eller lejlighed til at konstatere, men den skal nok være der.

Status quo, for nu at blive i det klassiske, er kort sagt opretholdt på Ydre Østerbro, og Perikles er stadig på godt og ondt et klassisk lokalværtshus, og bevarelsen af en truet art er jo altid beundringsværdig.

Polar Bodega

Her sidder arbejderne stille og roligt og kyler pils og funderer ikke synderligt over bænkebetrækkenes guldkorn fra Horats' poetik som fx 'Dolendum est primum'. Der er et anstrøg af centerpub med vingeventilatorerne og filtgulvtæppet, ambitionen er vel at lave en huleagtig atmosfære i spansk bodegastil. Men med tomme vinreoler og stærkt belyst bar som man ser det på diskoteket på en havgående færge, minder det mest om provinsens lemfældige scoresteder. Ikke mindst nu hvor julebryggene har fået bartenderen og Annette, Anita og Lotte til at involvere sig i et regulært dameslagsmål.

Rygning tæt, og musik fra jukebox

Postkassen

Republic - Blegdammens Stjerne

Der er stadig en del karisma over stedet, men den kommer nu næsten kun det talstærke hverdagspersonale fra Riget til gavn. Men vi vil da gerne anbefale at bloddonorer og andre afkræftede sjæle tanker op igen på den anden side af Blegdamsvej.

Rigscaféen

På Østerbro har man også almindelige slamværtshuse med standardmøblement og potteplanter selv om malingen er mere frisk i farven og ølpletterne og cigaretmærkerne i filtgulvtæppet færre. På Rigscaféen har man en dejlig lang bar, men slet ikke et tilsvarende antal barstole. Over baren hænger forstørrede fotografier af stamkunderne i kedsommelig positur, og det bidrager ikke til at forhøje den kunstneriske nydelse hos den fremmede gæst. Vi siger ikke meget om Rigscaféen: Solidt lokalt værtshus uden nogen overraskelser.

Musikken er veltjent pop fra flere årtier.

Rytme Hans

En læser fortæller os at de i weekenden serverer en fremragende brunch.

Dankort

Café Røde Lygte

Rygning.

Cafe Samsø

I baren kan man vinde en FCK-trøje, og så kunne man jo godt forestille sig at trummerummen en gang imellem brydes af et hvidklædt hooliganhelvede som fejrer tredie halvleg her. Vi har intet belæg for at det forholder sig sådan, men nu er gæster fra Vestegnen altså advaret. Ellers kan vi egentlig godt anbefale Samsø som er et gedigent, traditionelt værtshus hvor man sagtens kan være bekendt at drikke sig en øl. Men flagbajernes tid er forbi.

Flydermusik.

Café Strandlyst

Suhrs Vinstue

Det appellerer til nysgerrigheden at der hænger et tyndt album med titlen: Kendte danske alkoholikere. Mon vi har gjort os fortjent til at komme med? Og jo, vi undersøger sagen. Ved opslag på side et ser man et fuldt (!) billede af anmelderen. Måske skyldes det at der er klistret et spejl ind. Suhrs Vinstue er nok standardeksemplet på det gamle bydelsværtshus der hænger ved uden at være blevet en ren anakronisme.

Rygning.
Dankort

The Laundromat Cafe

For at det hele nu ikke skal blive for sterilt, har man fundet på det spøjse påfund at lade baren dække af bøger. Kort sagt er hele baren fra disk til gulv en stor bogreol fyldt med paperbacks der gullaschbaronisk er sorteret efter farve og næppe efter indhold. Af samme grund er den selvfølgelig uegnet til at hænge i, men det skal man jo heller ikke på disse smarte steder hvor de enkelte borde udgør helt separate territorier med befolkninger der er om ikke fremmedfjendske så dog integrationsuvillige.

Det er mærkeligt at opsøge et offentligt sted for derefter at forskanse sig i privat isolation, og det er egentlig kendetegnende for caféstilen i almindelighed. Her på The Laundromat kan det imidlertid let forklares. Det lyder godt nok helt bizart, men stedet er ganske enkelt et møntvaskeri. I baglokalet bag den stilsikre modernitet er der ganske simpelt en stabel vaskemaskiner hvor der kan vaskes både hjemmehønsestrik og sorte rullekraver, og det bliver faktisk benyttet. På den måde går det renskurede og det surreelle over i en eller anden slags syntese der trods alt giver dette checkede sted en vis uskyldig charme.

Det bliver aldrig vores stamsted, men prøv da bare et besøg hvis der alligevel skal vaskes. Nå jo, man kan også spise her, og med døgnkiosk og Consul Solcenter på de tilstødende gadehjørner kan man jo faktisk leve hele sit liv mellem Århus- og Randersgade.

Dankort, Master mv.

The South African bar

Dankort

Theodor's Café og Restaurant

Den slags steder går der jo tretten af på dusinet, og Theodors salater og sandwiches er muligvis bare gennemsnitlige - vi har ikke smagt dem. Det visuelle indtryk er bare en tand lækrere end på dusinstederne, også i caféafdelingen hvor det lidt yngre og mindre sultne publikum sidder ved små borde af marmorimitat og måske kaster et blik på Eurosport som heldigvis er gjort tavs for at gøre plads til noget ubestemmelig musik.

Spørgsmålet er så om en fadøl i disse flotte omgivelser med udsigt over Sankt Jakobs Plads er pengene værd. At dømme efter weekendens åbningstider er mange parate til at betale prisen, og her er nok tale om et af bydelens hotte steder. Vi vælger at være en smule forbeholdne i vores anbefaling. Skal der være fornem stemninmg, kan man finde noget bedre, og skal der drikkes igennem, kan man også finde noget bedre.

Barnevogne, amning og bleskift frabedes udtrykkeligt, men ellers påstår stedet at være børnevenligt.

Dankort

Thyges Kro

Her er kort sagt som her altid har været, og vi glæder os som altid over at komme ned i denne skumle kælder hvor værtshusdrift med billard gennem et århundrede faktisk er dokumenteret med gamle fotografier på væggene. Her er ikke så megen pjat, baren på hjørnet, billard i den ene ende og almindelig sump i den anden, og her er åbent så sent som der nu er på de sene østerbroværtshuse. Når man oven i købet kan glæde sig over et uterligt billede af en gejl mand som beføler en kvinde på måsen, er alt godt.

Under Uret

Ikke dankort.

Vibenhus

Hvorfor pokker fungerer det så overhovedet ikke? Man har indtrykket af at kigge på en af de der fidustegninger af en trappe som ved første øjekast ser helt naturlig ud, men som ved nærmere eftersyn viser sig helt halsbrækkende umulig at bestige. Hvordan kan alle de rigtige ingredienser kombineres så uheldigt at resultatet bliver slet og ret røvsygt? Københavnsguiden elsker det klassiske værtshus, men her må vi give en gang ris.

Rygning

Café Victoria

Hvis man har lyst til at stirre på Sølvtorvet i regnvejr, gives der vist ikke et bedre udgangspunkt end det ret nyetablerede Victoria. Man kan også få et pænt udvalg af cafémad, men ellers er det svært at få øje på noget at bruge dette store, ret sterile sted til. Størstedelen af byens befolkning er enige med os; faktisk er der kun tre knægte der ikke har fattet pointen og er gået på Victoria for at diskutere fodbold. Stedet er flot og formentlig dyrt indrettet, men indtil videre har det ikke fundet en form der gør det anbefalelsesværdigt, med mindre man lige netop befinder sig på Sølvtorvet og er meget tørstig. Beklager, ikke mere herfra i aften.

Dankort

X-pressen

Hvis man foretrækker en stille barsnak i stedet for Parks eller Theodors intensitet, går man om ad Århusgade, og i den situation kan X-pressen være et godt valg.

Café Øst

Østerbro's Perle

Men verden er uforgængelig her på Perlen hvor en ganske almindelig søndag aften er noget fremskreden, og der kan formentlig ikke nå at ske flere overraskelser før vores venlige bartender beder de sidste hængerøve forlade lokalet og komme igen i morgen.

Vi oplever en slags ægte og uforfalsket stemning blandt formentlig oprigtige og ukunstlede medborgere, men ellers er her sandt at sige ikke meget at komme efter: Perlen er nærmest en lille forsamlingsstue som vel kunne ligge på en hvilken som helst højskole eller campingplads, men vi vurderer trods alt overlevelseschancerne som større end for de nyere op- og neddukkende caféer i Nordre Frihavnsgade.

Ikke Dankort

Åstedet