Nordvestkvarteret

Bisidderkroen

Vi har sat os i det bageste lokale hvor vi i ophøjet ensomhed kan nyde et bredt udvalg af kunst i spektret mellem Brueghel og en naivistisk skildring af Christianshavn, med en socialistisk demonstration anno 1983 som mellemvare. Her er masser af visuel underholdning, men i almindelighed må vi nok anse Bisidderkroen for smådød denne tidlige aften. I det nordvestlige gulstenskvarter er der imidlertid ikke så meget andet at komme efter, så kroen skal have ros for bare at eksistere.

Rygning.

Bondestuen

Langt ude på landet lå et lille hus, og i huset boede en vært der med et lystigt glimt i øjet langede rundt med grønne flasker. Derfor kaldte man huset for et værtshus skønt det egentlig var et bondehus med smuk landskabsidyl hængende inde i bondestuen. Uden for huset skralrede skaldepandebanderne fornøjet rundt, men indenfor var det det glade klank fra billardbanderne man hørte når Henning og hans makker stødte til billardkuglerne som ikke kunne komme ned i hullerne på det mest nuttede og mindst anvendelige billardbord man endnu havde set. Der lå et tæt tåge indendørs, men det generede ikke beboerne i det lille hus, for det hørte nu engang med til hyggen. Det lille hus lå i en lille by med det romantiske navn Nordvest, sikkert opkaldt efter den bidende kolde vind som fór frem og tilbage mellem de faldefærdige bygninger hvor Olsenbanden sneg sig langs murene. Alt dette er muligvis lang tid siden, men byen ligger der endnu, det samme gør huset; måtte det aldrig forgå.

Cafe Børsen

Fredensborg Bodega

Fuglereden

Alt i alt har Fuglereden plantet sig solidt i den nordvestlige mainstream, og her må de da gerne blive. Til benefice for læsere der interesserer sig for den slags, anfører vi lige at her holdes der med FCK. Der er en gratis fad for det første mål.

Dankort

Glashuset

Mange detaljer er her sandt at sige ikke, og nu hvor P3 har erstattet dagens aktuelle Gasolinævl med sportsævl, er her ikke meget at komme efter med mindre vi da skulle finde på at slutte os til det lille selskab i baren og diskutere livets gang i Nordvest mens øllerne flyder til den helt rimelige pris af fjorten kroner stykket. Vi vil ikke decideret kaste med sten mod Glashuset, men bydelen har altså mere interessante tilbud.

Glentekroen

Af den slags går der mange på dusinet, og vi kan ikke helt undgå at beklage at hver gang noget nyt og kønsløst opstår, forsvinder der noget uerstatteligt. Om end den gamle Glentekro måske ikke var juvelen i det københavnske værtshusliv, så var den dog trods alt karakteristisk og sig selv, og den kommer ikke igen.

Når tårerne så er tørret bort, vil vi nu også anføre at den nye Glentekro ikke er aldeles uanvendelig. Man har beholdt de mange stjålne vejskilte, øllerne er ikke blevet urimeligt dyre, musikken er til tider god rock eller irsk, og vi har stadig udsigten til Højbanens postindustrielle forfald, så i vor tid er der måske trods alt tale om en autentisk Nordvestoplevelse.

Café Granberg

Musikken kan svagt høres et eller andet sted fra.
Dankort

Jeppe's Bodega

Musikken kommer fra den leveringsdygtige jukebox der kender tidens toner.

Bodega La Bella

Laugs-Kroen

Alt i alt ikke noget dårligt sted at tilbringe sådan en sløv eftermiddag, men måske kommer der mere gang i den på fredag når Travelin' Band spiller op. Hvem ved, måske spiller de oven i købet Disco Tango med Tvebakken som vi sidder og hører nu.

Rygning
Dankort

Martini

Ved vort sidste besøg morede de lokale rednecks sig med at slå syvtommersøm i en stor huggeblok (se foto), og Martini var nok det eneste sted man kunne finde denne uskyldige machofornøjelse med mindre man havde lyst til at opsøge en skovhuggerlejr i Norrland, men nu er dette enestående indslag i københavnsk værtshusliv desværre borte.

Dankort
Rygning

Café Montenegro

Rygning.
Dankort

Mågekroen

Ny Kro

Vi har ved et tidligere besøg for desværre mange år siden berømmet den søde bartender. Hun er ganske vist udskiftet i mellemtiden, men den nye giver heller ingen grund til næserynken. Bortset fra hende er resten af de tilstedeværende mænd med tatoveringer fra neglerødderne til skæggrænsen. Det lyder farligt, men vi er da blevet inviteret til en pot billard, så man kan sikkert roligt besøge Ny Kro uden at frygte for liv og lemmer.

Dankort

Nørre Kro

Bartender der slår smut med øjnene

Nørre Pub

Musikken er ikke overraskende amerikansk bluesmusik.
Dankort

Café Oliver

Et element i enhver form for hygge må bestå i at man danner et lille univers som knytter an til en bevidst ide, men her forbinder man sig kun til 5A og Frederikssundsvejens kolde skole derude i vintermørket bag de store akvarieruder, og indvendigt på Oliver er musikken nu nået til den mest hjernelamme del af amerikansk kultur, kapitalbluesjazzen.

Dankort

Café Palermo

Hedder nu Montenegro

Så er Københavnsguiden på besøg i det Nordvestkvarter vi har forsømt alt for længe. En lang rejse til et næsten helt eksotisk sted, og så oveni en café med det eksotiske navn Palermo, som har erstattet det tidligere Plakaten. Inspirationen er nu ikke hentet på Sicilien, men snarere på den anden side af Adriaterhavet. Til de højlydte toner af noget der kunne være Bosnien-Herzegovinas bidrag til et Melodi Grand Prix i halvfemserne, beklager bartenderen at alle de opstillede fadølshaner er gabende tomme, og med hver en flasketuborg fortrækker vi til det ligeledes gabende mennesketomme baglokale som er udstyret med hele to fjernsyn og en større samling ølkasser.

Hen over pæne, nye borde i lyst træ har vi udsigt til en snedækket nordvestbaggård som ser helt hyggelig ud. I modsætning til Café Palermo, kunne man mene, for på trods af et vist leben ude omkring baren er her faktisk ganske kedeligt sådan en stille lørdag eftermiddag. Photoplay-spilleren vil sikkert give os ret i at et værtshus burde være underholdende i sig selv uden elektronisk hjælp, men det er ikke tilfældet på Palermo hvor det heller ikke har udløst nævneværdig glæde eller sorg at Slobodan Milosevic døde i dag, den gamle nar. Vi giver gerne et lille pluspoint for den utraditionelle musik, men nordvestvandringen går altså videre lige om lidt.

Plakaten

Større lokale med billard i midten. Ekstra billard i kælderen. Som man forestiller sig bodegaen nede i centret.

Pool Pub

Pub Fluesmækkeren

Vi kan altså med glæde konstatere at den gamle københavnske arbejderølkultur så langt fra skal på museum, og her er der i hvert fald ingen søvnige kustoder. Nu har den kvindelige bartenderske fået en splint i lysken, og viljen blandt gæsterne til at hjælpe er stor. Så vi konkluderer afsluttende at Fluesmækkeren har et godt og trofast klientel med fokus på det væsentlige i tilværelsen.

Rygning.
Dankort

Café Tomsgård

Viggo's Bar

Snart får vi øje på både supermarked, dankortautomat og selveste Viggo's hvor vi træder ind og mødes af et syn vi troede var gået i graven da Det Gyldne Krus lukkede, og Det Rene Glas blev tamt. Det er virkelig her alle kommer og drikker igennem, tilmed de af Bondestuens gæster som forekom grydeklare for seks timer siden.

Årene er gået nådigt hen over Viggo siden her sidst blev tænkt over image, indretning og møblement en gang i de tidlige halvfjerdsere. Da man havde malet "Viggo's Bar" i hippietypografi hen over baren, begyndte man at knappe bajere op, og siden har man ikke fundet anledning til at lave om på noget der er godt som det er. Som på alle folkelige femsteder er fordrukkenheden massiv, og gæsterne er måske ikke helt unge eller helt skarpe mere, men vi er da heldigvis ligeglade, for hvor er det dog vigtigt at steder som Viggo's stadig findes.

Dankortautomat udenfor ved Super Best.