Minefeltet

Annabels

Lokalerne er overtaget af diskoteket BIG.

Beverly Hills Go-go

Vi skal derfor slå fast at man ikke får en sjov aften på Beverly Hills med mindre pengene sidder særdeles løst. Og selv da er det højst sandsynligt at man kunne finde en mere seriøs natklub andetsteds. Her er simpelthen kedeligt, både hvad angår den billige halvfjerdseragtige indretning og personalet der klart udstråler foragt for deres arbejde. Bartenderen skal dog undtages da hun var både elskværdig og professionel.

Musikken er naturligvis rock.
Dankort

Café Carlsen

Når man går ned ad trappen til dette umiskendeligt lysegule lokale, ser man et skilt der annoncerer at restauranten findes på første sal. God og relevant forbrugeroplysning, for de uskyldige halvbranderter og værtshusanmeldere der måske trods alt stadig færdes i Strædet, kunne let komme til at frygte at denne kælder forlader man ikke uden at have indtaget en halv farseret valnød garneret med en dusk brøndkarse til en halvandenhundrede kroner. Men her hen ad lukketid ser tjenerinden ikke med umilde øjne på at et de små borde som med kridhvid dug, en enkelt rose, salt- og peberbøsse ellers var stadset op til noget større, profaneres af tre store fad og en stribe cigaretter. Og sød og flink er betjeningen ganske bestemt selv om, eller måske netop fordi, barneskoene er trådt på den anden side af Lillebæltsbroen. Men den næppe hørlige musik og de kunstneriske sort/hvide fotografier aftvinger os ikke tilstrækkelig interesse til at bestille en til, og atmosfærekarakteren er udtryk for en vurdering af stedet som værtshus. En anden gang kunne man måske godt finde på at se hvad kokken (som faktisk hedder Karlsen) kan drive det til.

Dankort

Christian Firtal

Der er restauration i stedet.

Café Europa 1989

Dankort

Galathea Kroen

Galatheaekspeditionen er den fra 1950-52 som gik fra Danmark over Afrika, Oceanien, Australien, New Zealand, Panama og hjem, og den nuværende værts far og farbror var med. Hvis ikke vi husker helt galt, var der i forrige århundrede en oprindelig Galatheaekspedition med et botanisk-videnskabeligt formål.

Galathea er i høj grad også en restaurant, og deres rijstafel er meget berømt, men der findes også dansk mad på spisekortet.

Musikken er naturligvis trad, (og i parentes bemærket var Galathea stamsted for Duken og Ella F i 50-60erne)
og man tager Dankort

Hoppe's

I det hele taget har vi svært ved at oparbejde nogen entusiasme for dette sted, som godt nok er meget nydeligt med lysekroner og mursten og temmelig høj musik, men helhedsindtrykket bliver helt ærligt noget tamt. Cappuccinopigerne ved nabobordet taler jysk, og måske er Hoppe's simpelt hen cafégenerationens svar på Exalon, altså et forudsigeligt, provinsielt mødested hvor man hverken bliver skuffet eller alt for glædeligt overrasket. Der opfyldes i hvert fald et behov, for her er pænt fyldt mens de sidste minutter af den glade time rinder ud.

Dankort

Husets Cafe

Her er ofte levende musik og entré.
Dankort

Hviids Vinstue

I juletiden er situationen her intet mere end latterlig. Folk stimler sammen i kæmpe bunker for at få lov til at betale 35 kr. for et fingerbøl gløgg. Hele showet er fuldstændig til grin, men det er lykkedes for etablissementet at få gjort sig selv til juleritual for alle nordforstadsborgere, og dem er der mange af, så døren står overhovedet ikke stille i dagene op til juleaften. Måske burde Hviids sætte gløggprisen endnu højere op.

Bagest inde i gummicellen, der kaldes sådan fordi der engang har været kondombutik, ligger en lille scene, men vi har nu aldrig oplevet musik dér. Det hyggelige lokale ved siden af indgangsbaren er nu blevet røgfrit, da der er sat en dør op ind til rygesalen 'Smøgen'. Her kan man nyde det hyggelige lokale og betragte oversigten over fortidens restauratører der smukt er malet på oppe under loftet. De første var J. Giemsøn, 1730, og Thomas Soderup, 1751. Navnet Hviid kom åbenbart først til senere.

Dankort

Irish Rover

Stedet er i to etager, men baren ovenpå er ikke åben på de mindre travle dage. Her er lige så nydeligt som på Dubliner, Rosie McGee, Victoria og alle de andre, så for den fordringsløse gæst er der altså også her en god mulighed for at få sin sportsinteresse stimuleret.

Dankort

Kafé Kys

Dankort

Kong Kursen

Kong Kursen er vel mest en restaurant, men i det meget nydelige, prydelige og velholdte forlokale kan man sidde for bare at drikke lidt ved de kvadratiske træspilleborde hvortil brikker gerne udlånes. Her er et meget imponerende murstensgulv, og væggene er lyse fyrretræspaneler. Oppe under loftet er en masse små skabe hvor man blandt andet har udstillet legetøj. Baren har foruden fadølshanen et kageskab, og udbuddet her er så sparsomt som man kun ser det på restauranter. Havde det ikke været for den moderne finish kunne der godt være lidt århundredskiftestemning over Kong Kursen. Musikken er heller ikke af nyere dato, for vi hører Nat King Cole fra den allermest bløde side. Indtil kl. 16 tilbydes en traditionel smørrebrødsseddel, og aftenens menukort der træder i kraft 17.30, viser gode ambitioner i madafdelingen.

Dankort

Kongens Bar

Selv om anmelderne er seriøst arbejdende videnskabsmænd med en stærk trang til objektivitet, bør vi advare læserne om at Kongens er vores stamværtshus i indre by.

Det er et lille, og når man tænker på al festivitasen en almindelig fredag eller lørdag, næsten et klaustrofobisk lille værtshus i et af Københavns allerældste huse. Her findes noget så sjældent i indre by som et egentligt værtshusmiljø med anstændige priser og en hjemlig atmosfære. Sidstnævnte stammer ikke mindst fra bartenderne hvis personlighed har vist sig at kunne hæve besøgstallet kraftigt siden 2. januar 1997 hvor den nuværende ejer overtog stedet. (Det vil sige: det med priserne har nu i de senere år undergået en ganske kraftig inflation der vist kun overgås af busprisstigningerne i København. Men det var vel at vente på den adresse.)

Den lille murstenskælder har blot plads til et par borde, men til gengæld er her en dejlig lang bar hvor et udpræget stamklientel har deres andet hjem. Man må finde sig en ståplads som bedst man kan, hvis man ikke har været så fornuftig at komme i god tid for at få en barstol og nyde fadøllet til eftermiddagspris.

Navnet stammer fra gaden og ikke fra en bestemt konge. Det kongelige image underbygges dog af en imposant, kronet tavle og en platte på væggen med Frederik IX.

Musikken er som regel et bredt udvalg af populær musik gennem mange år.
Dankort

Kreutzberg

Dankort

La Fontaine

Plakater for Copenhagen Jazzfestival kan man jo finde på ethvert værtshus, men La Fontaine udstiller dem nu med mere berettigelse end de fleste andre. Vi har nemlig her at gøre med et af byens hæderkronede jazzværtshuse, men sjovt nok er det traditionelle jazzpublikum af småfede midaldrende gymnasielærere fraværende. Til gengæld er her ofte, men altså desværre ikke endnu denne fredag aften, godt fyldt op med yngre mennesker og bemærkelsesværdigt mange smukke unge piger. Ellers er her den forventede lidt upolerede atmosfære med bordeauxfarvede vægge hvor jazzplakaterne helt respektløst er smækket op med tegnestifter. Af speciel interesse må nævnes en stor plakat med en slags stamtræ over jazzens forskellige former og udøvere.

Her er ofte levende musik, og det skulle ikke være nødvendigt at nævne hvad båndoptageren spiller når der ikke er.
Dankort

Laszlo

Vi springer hurtigt videre til næste café og giver Laszlo chancen for at oppe sig til næste gang vi kigger forbi.

Dankort

Lord Nelson

Så meget om historien, men hvorfor vælger man dog at opkalde et værtshus efter en terrorist, og så i disse tider hvor heltedyrkelse af terrorister er decideret ulovlig. Måske skyldes det at Lord Nelson er ejet af en brite, og på 200 års afstand skal vi gerne tilgive ham det upassende navnevalg, ikke mindst i lyset af at det netop er en englænder der er den (vist nok) første der opretter et værtshus udelukkende med øl fra danske mikrobryggerier. Tilmed er her af en eller anden grund svært hyggeligt, og det er egentlig ikke til at se hvorfor, men det gamle varme kælderlokale, bart indrettet, giver en ny og bedre version af begrebet minimalisme.

I de senere år har en mængde ølentusiaster naturligvis fået øjnene op for stedet, og det sætter et mærkbart og nørdet præg på Nelson. Her er sjældent nogen kvinder, og al samtale drejer sig om øl eller andre tekniske ekspertområder. Personalet er venligt og som regel vidende om stedets produkter. Dog kan det være svært at finde ud af hvor meget øl der egentlig er i en stor fadøl, men det er vist omkring 40 cl., og det gør altså ølprisen noget høj. Til gengæld får man så et øludbud med fokus på kvalitet.

Rygning, men dog med rygefri perioder.
Dankort

Café Nick

Ikke dankort.

Café Norden

Stedet henter sine mange kager ovre fra Illum, og måske er kagespisere de eneste man kan få til at give 60 kroner for en fadøl; vi kender i hvert fald ikke andre.

Dankort

Parnas

I dag er publikum voksne mennesker der danser til levende musik leveret af en syngende pianist/rytmeboxist, i et stort lokale i grønt og rødt med baren placeret allerbagest - hvilket i betragtning af trængslen på de store aftener er ret uhensigtsmæssigt. Fra et tilstødende lokale der ligner restauranten i Korsbæk, er der gennem nogle glughuller udsigt til udfoldelserne på dansegulvet. På væggene forefindes kunst og gamle københavnerfotografier.

Om dagen og først på aftenen er Parnas en spiserestaurant med traditionelle danske retter til rimelige priser. Man er medlem af Gastronomisk Laug (eller 'lav' som der står på hjemmesiden), og det skulle indebære at man værner om den danske madkultur

Tidligere var priserne på Parnas høje, men denne aften fik vi 0,5 l fadøl for 40 kroner, og det kan ikke siges at være galt på denne adresse. Under alle omstændigheder skal Parnas da roses for at sætte priserne ned, så man ikke løber ind i sin egen private finanskrise ud på natten.

Dankort

Sam's bar

Musikken er meget høj, måske for at overdøve sangerne.
Dankort

Sebastian

Der må jo være en grund til at den billige tid her på stedet hedder Gay Time og ikke Happy Hour. Og det meste af klientellet lader da også til at bifalde denne nyskabelse i forretningslivet. Vi er ikke i tvivl om at navnet må stamme fra Gensyn med Brideshead, og det kunne da heller ikke undgås at to nydelige anmeldere fik en føler som vi dog venligt afslog at følge op på. Sebastian har os bekendt ikke mange år på bagen her i Hyskenstræde, men man har i hvert fald forstået at anvende det gamle lokale med en vis ærbødighed. Hvor underetagen er lidt kedelig caféindrettet, finder vi på reposen og taglokalet på første sal et meget charmerende lokale med plankegulve og gammelt bindings- og murværk. En sjov blanding af gammelt og nyt som man ikke bør lade sine seksuelle præferencer forholde sig.

Dankort

Skindbuksen

Det er som så mange andre steder i kongens ældre København mørkebrunt, men de skæve vægge og det snart helt nikotingule loft står med overraskende ny kunst på sig. Her ses de mange portrætter af alle de kendte skønånder der gennem tiderne har beæret Skindbuksen med deres ophold. Specielt - ses det - er de stolte af at Jens August Schade var hyppig gæst.

Selv om stedet har været værtshus siden 1796, er navnet først fra 1930. Tidligere hed det Droskekælderen, men de mange kuske der udgjorde hovedparten af stamgæsterne, foretrak fornuftigt nok en varm benbeklædning, og det i et sådant omfang at Skindbuksen til sidst tog navn efter fænomenet.

Det er ofte svært at få plads til bare at drikke en øl da spisende gæster prioriteres.

Skindbuksen modtog i 1989 "Årets pølse" af det svenske selskab Gammeldanskens Vänner.

Levende klaver- og syng-med-underholdning de fleste af ugens dage.

Dankort

Snaren

Midt i et område der meget præges af moderne gå-i-byen-kultur, finder vi et sted der måske (men vi skal ikke kunne sige det med sikkerhed) er af nyere dato, men som dog har bevaret den traditionelle københavnerstemning. Her i kælderen på hjørnet mødes et modent publikum for at drikke en stille øl og lytte til en næsten lige så stille Oscar Peterson som lige formår at overdøve småsnakken. Lokalet er smukt med træ- og pudsede gule vægge, gamle tegninger og loft som et pariserkonditori. I det inderste hjørne befinder vi os nærmest i farfars studereværelse med en gammel skænk der bruges som bogreol.

Snaren er - som man forhåbentlig kan forestille sig - altså vældig hyggelig, men det beretter jo ikke til at man nærmest fupper med øllerne. Det er i sig selv en hamper pris med 42 kr., men når den så havner i et 0,4 liters glas, så er vi over halvtredseren for en ægte stor, og det er dog en del, selv i middelalderbyen.

Anmelderen sidder stadigvæk og funderer over om nogle af de afsyrede fyrretræsborde mon egentlig er ens, men distraheres af en messingstatuette af en kvinde som er anbragt i et fuglebur.

Dankort

Sorgenfri Café

Café Stella

Dankort

Step-Inn

Langt, smalt lokale i to afdelinger. Lidt britisk/irsk inspireret. I "baglokalet" hvor baren er placeret, kan man med lidt snilde undgå at se et tændt fjernsyn.

Dankort

The Dubliner

Her er flere afdelinger. Vi sidder og småfryser lige ved siden af indgangen, en meters penge oppe ad trappen er der et stort, behageligt barhængerareal, og så er der et stort baglokale med borde og bænke hvor det internationale klientel drikker øl og spiser irsk pubmad. Sky Sport viser cricket, og det kan jo underholde i mange timer, så der er god grund til at slå et slag forbi. Dubliner-konceptet holder godt nok, også i Copenhagen.

Dankort

Toga Vinstue

Når de politiske dyr en gang imellem er fraværende, er Toga ellers et værtshus der minder mindre om bonede gulve og mere om sidste-sporvogn-typen med musik fra den folkelige skatkiste som f.eks John Mogensen, Per Dich og Cæsar. Sidstnævnte havde i øvrigt stamværtshus her til sin død. Toga er simpelthen et af de ægte gamle værtshuse i middelalderbyen der endnu holder stand, og vi er ikke i tvivl om at kvaliteterne i det slidte miljø nok skal holde 100 år til.

Rygningen på stedet er massiv, ikke mindst i weekenderne, og ens tøj skal mindst til vask eller rensning hvis man vover sig ind i tågerne.

Dankort

Rygning

Windsor Bar