Midtjylland

Brøndum's Pub

Om knap et døgn starter havnefesten i Juelsminde med banko, kræmmermarked, midnatsstrip og bodytequila. Desuden er det tirsdag eftermiddag og omkring de 30 grader varmt. For denne anmelder en perfekt lejlighed til at sidde inde i skyggen, drikke sig en øl og lufte sine blågustne ben i nyindkøbte shorts. Den lokale befolkning tilbringer tiden på havnen og stranden, og der har derfor lagt sig en lidt sløv stemning over det der ellers må være byens bedste bud på en slyngelstuebodega med gang i den.

Stilen på dette store værtshus er mildest talt noget blandet. Hovedindtrykket er selvfølgelig det lidt slidte provinsværtshus for de lokale rødder, spædet op med lidt diskoteksagtigt rødt plys. Og så er der en snert af noget britisk over det. Ikke specielt originalt dog, nærmere som hvis arkitekten havde fået en forklaring om britiske barer på et for ham uforståeligt sprog og fortalt af en blind mand som heller aldrig havde sat sine ben på de britiske øer. Det skal nu ikke lægges Brøndum til last, for det britiske er jo i virkeligheden et noget fortærsket koncept som heller ikke altid er lige let at omplante til fremmede miljøer.
I det hele taget kan vi tilgive dette værtshus en del. Den lidt bondeknoldede stemning med højt humør, jysk lune, røvballecountry med Mr President og kansasklædte håndværkertyper er et fænomen vi gerne vil opfordre venner og læsere til at stifte bekendtskab med. Og lige under overfladen ligger jo også forventningen om det store weekendbrag hvor Brøndum trykker den af til klokken to, og under havnefesten oven i købet til fem.

Dankort

Cockney Pub

Denne lille obskøne fortale for at undskylde at vi ikke straks styrede mod den mondæne åboulevard, men gik mere kvalitetsbevidst til værks. Og da vi var ankommet uden hverken visum eller internet, måtte vi lige ty til en telefonopringning for at kunne dirigeres til Skolegade og Maren Smeds Gyde. Men nu er vi her. Lad os forvildede københavnere få lidt storby-londonstemning og gå på Cockney, tænkte vi. Men sådan er det ikke her. Hele set-uppet er aldeles uengelsk med skotske øl, skotsk whisky, skotsk opskrift på fyldt fåremave osv.

Det er vældig hyggeligt med disse temabarer, men Cockney fortjener mest berømmelse for sit gode og afvekslende øludbud. I øvrigt sker der ikke alverden, og det kan nok undre når man er vant til at komme på et særdeles analogt sted som Charlie's i København. Dér skal man nærmest bestille tid for at få en siddeplads, men i Århus er gaderne næsten støvsuget her efter halv syv, så måske må vi alligevel ned til udmundingen hvis vi vil træffe de eksotiske indfødte.

Ikke musik.
Dankort

Corner

Men nu er cafekulturen jo aldrig slået igennem i Juelsminde og gør det sikkert heller ikke, så Corner er blevet det nye store værtshus i byen, hvor folk hænger ud om natten i weekenden. Der er slet ikke så hyggeligt som på det gamle Brøndum, men der kan være rigtig god gang i den på Corner, ikke mindst ved Danmarks mærkeligste billardbord. Det er egentlig rigget til som til skomager, men hullerne og banderne passer til pool, og det giver jo et helt andet spil.

Der er intet cafeagtigt over publikum, der snarere tilhører håndbajertypen end latte-segmentet, men indretning er ikke desto mindre den efterhånden lidt forældede skurrede cafestil, og på væggen ses et sødt sort-hvidt billede af Juelsmindes afdøde sjæl, færgen Julle.

Dankort

Bodega Delfinen

Den helt ægte vare finder vi dog her på 'Dellen', et rigtigt røvballeværtshus som vi også har fotodokumentation for. På denne sommereftermiddagsfredag er her tykt af folk, men vi finder alligevel et bord da alle de andre gæster klumper sammen i fællesskab ved de andre borde. Vi bestiller vores to Odense, og så skal hjulet snurre. En Odense pils koster nemlig hvad lykkehjulet viser, og hvis de store tals lov ellers gælder, så vil man komme af med ca. 11-12 kroner pr. styk hvis man bliver her tilstrækkelig længe, og det gør man såmænd nok. Vi taler mest med Anni og med Gunnar. Sidstnævnte sidder efter sigende inde med en overbevisende mængde af paratviden, og den kan godt være mange bajere værd.

Dorotheas Pub

Det har en forsamling modne koldingensere så valgt at gøre på denne sommerdag, og så vidt vi kan bedømme, har flere af dem siddet her et godt stykke tid. Vi forestiller os så allesammen Dorothea som ude i bryggerset på god gammeldaws vis bakser med vand, malt, gær og humle som efter grundig gæring og nænsom lagring ender i Hof- og Carls-hanerne. På sine ældre dage har hun også turdet binde an med overgæret hvedeøl. Intet under at Dorothea betyder "Guds gave". Kort sagt har vi at gøre med et gennemført, rustikt mødested for de fornuftige mennesker som vil have øl, tænkeboks, blød pop og samtale med ligesindede.

Dankort

Færgekroen

Her ligger nu Eskobar

Skolegade ved havnen, havde nogen fortalt os, er stedet i Århus. Fulde af energi og anmeldervilje møder vi op til den krævende dont, men ak, borte og byfornyelse har taget forne tiders basale værtshusliv. Og dog, se bare her, der putter sig sørme en færgekro som endnu ikke har opdaget at der ikke længere er noget der hedder færger i det moderne havneliv. For det er næppe hurtigfærgen til Odden der tænkes på i dette gulvskæve lokale hvor kun de halvskaldede ørenringsbehæftede unge er mere skæve.

Gad vide hvor mange år Færgekroen har på bagen, musikken er nyere, men ellers kunne enkelte af de udstillede remedier godt være færget over med smakke fra Tunø. Denne sjove luder og Madonna kunne godt være sidste rest af et forældet kroliv hvor folk kunne få mening ud af mærkværdige forbundne helsætninger som:

I Havnen kan du ligge og bedre din Læk, i Kroen kan du drikke din Sorg og Modgang væk.

I Kroen er lunt naar ude er Blæst og er du en frisk Fyr vi dække til Fest.

Blandet popmusik.

Havkatten

Ingen personer under atten
her på katten
efter kl atten

Blandt faciliteterne her på stedet kan nævnes trådløst net, men det må vist tilhøre en nabo, for Havkatten er ikke et sted hvor man sidder og fjumrer med den mobile over en latte.

Café Jorden

Rockmusik
Dankort

Knuds Garage

Man kan godt se tjekket ud selv om man sidder på et værtshus og læser en Anders And-jumbobog. Det ved vi fra Knuds Garage i Kolding der hovedsagelig er besøgt af unge mennesker fra cafégenerationen der som bekendt ikke har noget mod at sidde og hænge alene. Men disse er til det lidt mere rå look vi finder her på stedet, og etymologien i navnet er faktisk nem at gennemskue, for det ligner fuldstændigt en stor garage, og man har en buste af Arveprins Knud. Og han kunne da sikkert godt have haft en garage med lidt moderne pornokunst og tegneseriepastiche samt DSB-logoer hvor han kunne trække sig tilbage når han trængte til lidt fred fra Caroline Mathilde. Det må man da håbe, for det er såmænd meget hyggeligt.
Men skal man skænke en Guinness i sin garage hvad vi stærkt anbefaler at man gør, skal man da gøre det ordentligt og ikke sjusket som her. Men måske kan kaffegenerationen slet ikke lide øl?

Dankort

På Havnen

Når vi alligevel anbefaler denne pæne restauration som rammer lidt ved siden af kernepunktet i Kbhguide, er det fordi den stadig får lov at fungere som værtshus, og fordi den har turistbyens absolut bedste placering her på havnefronten hvor tilrejsende sejlere kan sidde og drikke dyre øl mens de kigger ned på deres båd. Hvis man bare er ude efter en øl i hyggelige omgivelser, er Corners gårdhave få skridt derfra et bedre og billigere alternativ.

Dankort

Republikken

Gæsterne har dog ikke helt sluppet interessen for det kongelige. Lige nu sidder der i hjørnet i hvert fald to folkeskolelærere og diskuterer hvad dronning Margrethes valgsprog er, og de kludrer gevaldigt i begreberne mellem bøn og valgsprog, men hvad kan man egentlig også forlange af republikanere, så de skal være tilgivet.

På ølsiden er værtshuset her godt med, og det fik det da også entusiasternes ølmærke i sølv for tilbage i 2004, men flere af hanerne var denne aften tomme, og så måtte vi jo ty til flasken. Til sin øl byder stedet på burgere med ketchup og jalapenos og den slags, eller måske en mindre bøf, så man kommer ikke uden om at Republikken er tænkt som et tilbud til cafesegmentet. Det samme gælder de fleste andre udskænkningssteder i Kolding, så meget kunne tyde på at Danmarks provins er ved at bevæge sig ned af samme triste vej som for eksempel Tyskland og Sverige hvor man ikke kan finde et ordentligt værtshus uden at skulle belemres med mados og Latte.

Dankort, Masterkort.

Ris Ras Filliongongong

I en gammel og velholdt butik har man indrettet sig med lidt kitschede gamle sofaer, designerhavestole og mørkt, ramponeret træ. Her er også terrazzogulv, så måske har det engang været møntvaskeri. Klientellet er den yngre type som kan være smarte og moderne uden at være brovtende og snobbede, og mens de lytter til mærkelig musik og diskuterer den seneste Roskildefestival eller den næste jungletur til Ny Guinea, kan de glæde sig over et fornemt øludvalg som også omfatter et væld af spændende flasker. Ris Ras repræsenterer en cafétype som heldigvis er ved at vinde frem som alternativ til de strømlinede spejlhelveder der tidligere udgjorde hele cafékulturen. Hvis denne form for fornyelse bider sig fast, kan vi med lidt mere optimisme se frem til vor alderdom.

Lidt let baggrundsrock.
Dankort

Sidewalk

Resultatet bliver let noget kostbart og kønsløst, og det gælder også for Sidewalk som serverer lødig cafémad i næsten sydlandske omgivelser med kanaludsigt. Der er ikke tænkt specielt på det øldrikkende publikum, alle borde er med hvid dug og kuvertopdækning, men vi har da kanaludsigt og rytmisk musik. Som stop på turen rundt i midtbyens fristelser kan Sidewalk såmænd godt anbefales, men vi skal nok videre langs kanalen.

Dankort

Cafe Smagløs

Søndag formiddag sidder alle folk og drikker kaffe og hjemmepresset juice, og det siger egentlig mere om stedets natur end anskuet fra et værtshusperspektiv.

Dankort og Master (Gebyr på 5 %, er det lovligt?)

The watchmans pub

Dankort

Cafe Viggo

Vi fastholder dog vores vurdering, som er, at mange af stederne langs kanalen er skåret over det samme koncept i en grad så man vanskeligt kan se forskel. Det er der i og for sig ikke noget galt i, specielt ikke når det netop er en caféfrokost man trænger til. Og når vi ikke føler os kaldede til at beskrive fortovsserveringen eller de de små borde med kuvertopdækning i yderligere detaljer, skyldes det at det kan den besøgende lige så let selv se sig ud af ved en spadseretur langs den caféspækkede kanal.

Dankort

You'll never walk alone

Ganske vist fungerer pubben her også som et almindeligt værtshus hvor med jævne mellemrum midaldrende mænd vælter ind og hilser pænt på bartender Lone, som de øjensynligt kender bedre end sig selv, hvorefter kursen sættes lige over mod spillemaskinen i hjørnet. Når den på automatik er sat til at koge en håndfuld tyvere, går de videre til baren hvor Lone serverer en almindelig pilsner.

Ikke desto mindre er der også god gang i salget af specialøl. Denne tirsdag aften hvor der samtidig er traditionel pubquiz om trivialviden, sælges stedets egen porter (de kalder sig Kolding Bryglaug) i stort tal. Den er en ganske udmærket basisporter, omend måske lidt anonym. Så er der straks noget mere spræl i den fremragende Virklund IPA, og endelig kan man jo forsøge Danish Dynamite der bliver håndpumpet fra verdens eneste engelske telefonboks der er ombygget til real ale-svaleskab. Men folk drikker heldigvis hvad de har lyst til, og her er stuvende fuldt med folk der allerede nu ved hvem der løb af med Oscarstatuetterne i nat, og hvilket engelsk fodboldhold der vandt pokalfinalen i 1973.

I konkurrence med alle Koldings madserverende udskænkningssteder løber You'll never walk alone let med prisen som Koldings bedste værtshus. Her er hele pubinteriøret, inklusive en spillemaskine der lyder som Johnny Weissmüller. Et himmerige for den tørstige østjyde.

Dankort, Masterkort.

Cafe Århus

Nu er vi derimod kommet til det rigtige Århus hvor mænd kan være ynkelige og nikke skaller, og hvor kvinder kan skrige gennem marv og ben. Det gør de så, og der sker en hel masse - som Kbhguides maskinist venligt gør opmærksom på - men det er ikke for alvor af interesse. Stedet lever sit eget stille, støjende liv; folk beder om: Eve, ka jæ få en liljn enn te'. Bartenderen hedder nemlig Eva. Og Eva har travlt med at holde glasset fuldt, næsen tør og styre tyve vilde heste. Den ene anmelder har egentlig aldrig været i Århus og er måske lidt skuffet over at det bare er som hjemme, men det er rart at vide at man også her i fald man skulle have et par timer med begrænset økonomisk råderum at tilbringe, ikke er henvist til de dyre citypubber, men kan fortrække til Århus' Østerbro hvor jordens salt holder til.

Musikken, nå ja, den er der, og så vidt vi kan høre, går den an.
Dankort