Malmø

Anders

Jensens Bøfhus har åbnet her.

Baren, Centralens Restaurang

Hedder nu O'Leary's

Her kunne Københavns Hovedbanegård lære noget, for dens cafeteria har ikke åbent til 3 om natten, og der er heller ikke black-jackborde og dress code. På trods af disse civiliserede anstalter kan et besøg på en banegård alligevel ikke måle sig med en ægte bar hvor kvinderne er mere udadvendte og mændene mindre stive. Svenskerne driver altid en meget proper restaurationstype, personligt bliver det aldrig, men det skulle da ikke undre at man om kort tid vil sidde her og vente på det næste tog over broen til København.

Visa.

Birreria di Piccolo Mondo

Visa.

Centiliter & Gram

Her på en af Malmøs mondæne adresser har man indrettet en rigtig syrehule med et rigtigt oliedråbelysshow og øvrig lyssætning i pink. Her er også tangokugle og juletræslys og syremusik, men de langhårede syrehoveder kan man åbenbart klare sig uden. Gæsterne virker heller ikke specielt omtågede ud over hvad man kan forvente sig af gennemsnitsskåninge, og ellers er der ikke meget at sige. Der findes et navn for den slags, og det kan næppe komme som en overraskelse. Den slags kaldes kitsch. Gennemført med humor og lune kan det være et storartet tema for et værtshus, hvad man for eksempel kan opleve på Tjili Pop på Nørrebro, men i en så bombastisk og selvhøjtidelig stil som her bliver det let noget tamt. Centiliter Gram er måske månedens nyhed i Malmø, men vi gætter på at nyhedens interesse ganske hurtigt klinger af.

Visa.

Cutty Sark

Cutty Sark er bestemt et absolut must for lystsejlere som kun har fem minutters spadseretur fra havnen. Men efter at Malmø har fået lystbådehavn, kommer der næppe særlig mange københavnere til denne forstad.

Visa.

Drumbar

Indretningen er som forventeligt med mørkt træ og messing, og øludbuddet er de sikre træffere fra de britiske øer, altså Fuller, Belhaven og den slags, suppleret med enkelte flasker fra skøre skotske Brewdog. Som alle steder på torvet haves selvfølgelig udeservering, og på denne første skotske sommerdag er det uovertruffent.

Estrad

Fagan's

To bartendere formår at betjene et par hundrede mennesker i et stort lokale. Hvordan kan det lade sig gøre? Vores Guinness er velskænket, og musikken er levende både fredag og lørdag.

Visa

Gatan Bar

Som det jo nok fremgår, ligger denne bar på en gade, og tilmed i Malmø, men ambitionerne er vist nærmere hen i retning af at være beach bar fra de varme lande. I betragtning af udendørstemperaturen går det sådan set meget godt, for her er masser af unge mennesker som drikker Coronaer og hører noget dundrende beachmusik, og nu er der en ung fløs der danser rundt som en anden jamaicaner. Der er ingen andre som føler trang til at danse med, for vi har jo trods alt at gøre med den helt almindelige malmøske pænhed som stikker sit pæne fjæs frem overalt. På vores bord står et større batteri af salt- og peberbøsser, og månedens øl denne januar 2004 er såmænd en Hof. Langt fra eksotisk chili og lumumba i det varme sand skulle vi mene. Er man 25 eller derunder, skal der nok være noget at komme efter. Vi andre nøjes med at se på og gisne om hvorvidt der stadig er rav i Gatan næste gang vi besøger Malmø.

Visa.
Aldersgrænse: M: 21; K: 20.

Gloria's Lounge

Visa.

Gloria's Restaurant & Sportsbar

Visa. Sportsrestaurant i store omgivelser.

Gränden

Visa.

Gustav Adolf

Diskoteksagtig musik.
Visa.

Gökboet

Musikken er hård amerikansk overbudspop-rock.
Visa.

Harrys

De svenske tonåringar elsker tilsyneladende denne bastante teutonske forvrængning af britiske og amerikanske symboler (den amerikanske ørn er her også - den hænger over baren med de kendte indianerpile i den ene klo og enten en hundelort eller et krydsermissil i den anden). Lokalet er stort som en (indendørs) fodboldbane, loftet bæres af søjler af noget som næsten, men ikke helt, slet ikke er marmor, og midt i det hele flyder som et billede på en gennemdekadent Titanic den velforsynede bar. Vi befinder os uden tvivl på et af de hotteste, inneste steder i byen, og hvis det ikke tillige var byens bedste scorested, kunne de vel ikke kræve en halvtredser i entré og 15 oveni for garderoben. Der sker nu nok kun i weekenden.

Visa.

Interpool

Kockums Röda Kran

Romans Krog kunne jo ikke gå, for nu skulle her fandme være moderne, så det lille sted er nu blevet rippet for alt så man kunne få plads til en sort plasticbar hvor gæsterne kan hænge og lytte til anarkistisk bøllerock. For dog at have et vist holdepunkt og et anstrøg af identitet har man valgt at opkalde stedet efter en æra der nu er afgået ved døden. Og det varer næppe heller længe, håber vi, før det samme sker for baren Kockums Röda Kran. Et så intetsigende sted lever kun så længe man kan narre gæsterne til at tro at det er godt fordi det er nyt.

Men vi vil da lige nævne den ret sjove ide at man har samlet ølhanerne i en model af Kockums smukke, røde, gamle kran, og (øl)hane hedder jo som bekendt netop 'kran' på svensk.

Visa.

Mello Yello

På denne lune septemberaften er størstedelen af torvet således blokeret af ølborde, parasoller og gasbrændere, så hvis det regnede, kunne man sikkert nå tørskoet fra den ene smarte café til den næste. Nu er det heldigvis dejligt vejr, så torvet er fyldt med gæster som næsten alle har valgt at sidde udenfor. Derfor har vi fået plads i Mello Yellos behageligt lange bar hvorfra vi kan overskue denne store forhenværende butik som nu er blevet til en af torvets ølinstitutioner. Ikke at stedet egentlig er særlig bemærkelsesværdigt, men det repræsenterer da i hvert fald et brud med den sædvanlige svensk-britiske stil. Det er en smule mere råt og solidt end standardstederne, og man er så stolt af den bedagede amerikanske musik at den averteres på storskærm.

Når snestormene sætter ind og udendørsserveringen indstilles, kan her blive ret trangt, og her er næsten ingen siddepladser. Til gengæld er her sikkert masser af smarte unge mennesker som har råd til at betale for stedets Guinness og andre gode sager. En stilfærdig anbefaling kan det blive til, og det slår til hver en tid Lyngby Storcenter.

Visa

Moosehead

Man kunne dog også have valgt at gå indendørs, for på trods af tydelige cafeambitioner lader det sig slet ikke gøre at spolere den hyggelige murstenshule med en stor bar i midten. Men vi bliver siddende i vintermørket og kommer kun ind til baren for at betale 58 svenske kroner for en stor fadøl. Med en sådan pris er det da heller ikke for meget forlangt at man har en strålekanon til rådighed; og således fejrer redaktionen den tilstundende højtid og har ingen problemer med at holde øllen kold.

Musikken er nyere pop-rock.
Visa

Nya Tröls

Tröls er et formentlig ret nyindrettet, helt hvidt lokale hvor bardisken fremstår som et lille glughul af en kiosk. Kun tre gæster er nok til helt at blokere udsigten til varerne. Så er her nogle borde, stole og bænke og et stort, tomt gulv hvor der med garanti aldrig bliver danset. Og så er her et par pæne, gamle Carlsberg-reklamer. Og så er her dart. Og så er det slut.

Musikken er så easy listening at man næsten ikke lægger mærke til den, og det er vel meget beskrivende for hele stemningen: Sanserne skal ikke overbelastes, her skal være dæmpet og enkelt. Måske et godt nok koncept i grunden, men så skulle man tage at slukke for den åndssvage film. Til slut en anmodning til vore estimerede skånske læsere. Hvad en en tröls, og kan man virkelig opkalde et værtshus efter sådan en?

Visa. Ved køb under 100 SEK tillægges gebyr på en tier.

Paddy's

Her har man valgt at det særligt irske skal understreges ved hjælp af litteratur. Som udsmykning har man nemlig foruden en plasticnæsehornsfugl valgt billeder af store forfattere som Wilde og Joyce m.fl. Og så skylder vi selvfølgelig også at nævne det interessante billede af tre nøgne damer ved baren.

Visa

Persson's Kök & Bar

Petri Pub

Udmærket musik fra det bedste af de sidste par årtier.
Visa.

Pickwick Pub

Med en beliggenhed i centrum og "after work"-priser mellem 16 og 19 er Pickwick tilsyneladende et yndet afkoblingssted for det lokale kontorpersonale, men fredag aften opsøges Pickwick selvfølgelig af et egentligt citypublikum. Men tendensen her er nok lidt mere i retning af stille og rolig snak og lidt mindre fuld fart frem og håret tilbage. Og det kan man vel nok have brug for en gang imellem.

Udbudskarakteren belønner et meget flot udvalg af god whisky, men straffer til gengæld manglen på megen anden gængs spiritus. NB: Søndag hedder "after work" "after church" - ellers er det det samme.

Musikken kan være lidt pågående.
Visa

Pub Nobe

For at få et påskud til at servere øl, må man jo foregive også at servere mad, og stedet har et spisekort, men det er sikkert længe siden Kaj og Gurli sidst satte tænderne i en lövbiff eller laxplanka. Og hvor er det dog rart at kunne komme ind på et rigtigt værtshus i Skåne hvor der ikke lugter af olivenolie og oregano.

Visa.

Restaurang B&B

Vi vil da bestemt anbefale at man kigger forbi det gamle kødmarked, Saluhallen, hvor de gamle klassikere vælter ud af højttalerne med saft og kraft, og det gælder fx ikke mindst den svenske udgave af Labans Hvor Skal Vi Sove I Nat. Gad vide om de tilstedeværende ved hvor det gamle lort kommer fra? Hop endelig ind i slagtehallen, men er man over 20, så skal man nok ikke regne med at score, for man vil ganske givet være over oldingegrænsen.

Visa.

Restaurang Nyhavn

Anmelderne nyder den hjemlige atmosfære med en Norrlands Guld og lukketider klokken et på Store Bededags kvæld. Bortset fra denne ubehagelighed kan vi bestemt godt anbefale den københavnske turist at man trækker bort fra hovedstrøgene til brokvartererne og kigger lidt rundt. Hvem ved, måske er det her det sner?

Visa, men ikke i nat.

Restaurang Wester

Men sådan er det bare slet ikke. Wester er en slags bræddehytte som nærmest henleder tankerne på det vilde vesten. Her er en flot, lang bar hvor publikum kunne have siddet hvis der ellers havde været noget, og hvis der havde været rigtig mange mennesker, kunne resten have siddet på nogle temmelig ubekvemme barstole ved små borde med udsigt til Landbygatan.

I begyndelsen spillede de noget rædselsfuld musik som vi allerede har glemt, men nu er de gået over til svensk grand prixkavalkade, og det kan vi sagtens sætte pris på. Det andet kulturindslag er et stort billede af Al Pacino som Scarface. Han ser fæl ud, og det gør bartenderen også. Han ligner en ung Master Fatman og har den frækhed at invitere gæsterne til intimiteter. "Har du kramat din bartender i dag?", spørger et skilt bag baren. Gu har vi ej, Fister Løgsovs, men måske er der et kram at hente hos de tre midtjyske forretningsfolk som nu har sat sig ved baren. De har nu ikke truffet et helt dårligt valg, for faktisk er Wester ganske hyggeligt.

Visa

Retro

Gennem en københavnsk gratisavis havde vi lært at Malmøs hotteste område skulle være det os fuldstændig ukendte Möllevångstorget. Noget i retning af et skånsk Sankt Hans Torv med trendy caféer, falafelbuler og autonome lømler. Nu skal man jo ikke umiddelbart stole på en journalist som ikke engang kan få penge for sine skriblerier, så sagen måtte undersøges. En lang vandring ad en slags skånsk Frederikssundsvej uden trafik har nu ført os til en stor firkantet plads som bl.a. kan byde på en skulptur udført af Alfred Nobels hemmelige elsker (en vis Beckenbauer, men så hemmeligt kan det vel heller ikke være når enhver autonom falafelbager kan gå hen og læse det på et stort skilt).

Og her er ganske rigtigt noget Sankt Hans over det. På denne Store Bededagsaften som her i landet bare er en almindelig torsdag, er der faktisk en del gang i den uden for nogle store caféer med udendørsservering på det store torv. Klientellet virker også yngre og udpræget mindre svenskerpænt end gæsterne i centrums svensk-britiske standardomgivelser. Det samme gør sig gældende på Retro som er vort første Möllevångsværtshus. En flok ganske afslappede typer har valgt at nyde et pænt øludbud og et fornemt whiskyudbud i denne gamle butik lidt over gadeplan. Her er store vinduer, plankegulve, gule vægge og lysekrone.

Hvad retro er der så ved det, kunne man spørge, men retro er jo netop moderne, og hvis man venter længe nok, vil Retro måske blive retro. Puha, det er til at blive lidt forvirret af, og den indtrængende technojazzede verdensmuzak gør det sandt at sige ikke lettere. Men faktisk må konklusionen blive at Retro faktisk er meget hyggeligt og kan anbefales til whiskyentusiaster. Om turen til Möllevången i almindelighed er umagen værd, skal vi først til at finde ud af.

Visa, min. 100 SEK, og i aften duer det slet ikke.

Romans Krog

Her troede vi at Lille Torv var et inferno af popsmarte konceptbarer for de unge som ved det fyldte tyvende år har den svenske lovgivnings velsignelse til at fulde sig. Som halvgammel anmelder kan man godt komme til at føle sig, ja netop som en halvgammel anmelder i den slags overfriske omgivelser, og her er det så vi gerne vil bringe Romans lille kro på bane. Faktisk har vi her fundet det tætteste Malmø kommer på vores yndlingsbar Kongens. Det er et lillebitte lokale i meget mørkebrunt, stor bar, små vakkelvorne borde og et modent, glad klientel som efterhånden også er blevet lidt vakkelvorne og synger en skånsk eller värmlandsk eller norsk vrøvlevise som vi heldigvis ikke forstår.
Bag baren troner Roman, en formentlig indvandret østeuropæer som på smukkeste vis forstår at skænke en Maclay Genuine Stout, en Guinnessagtig øl med måske en lille smule ekstra lakrids.

Her er ingen musik, for Roman skal følge med i en eller anden soap på flimmeren.
Visa, men en femmer i gebyr ved køb under 100.

Rådhuskällaren

Sir Toby's

Visa.

Slagthuset

10 kr. for at betale med plastic. Visa.

Square Side

Square Side har fortovsservering med gasbrændere, men det egentlige leben udfolder sig indenfor hvor vi finder en ganske hyggelig, ydmyg ølstue befolket af nogle måske lidt skæve eksistenser som godt kan lide at drikke sig en øl og formentlig vedbliver med at drikke øl indtil stedet lukker. Ingen af gæsterne her ville falde nævneværdigt igennem på Nørrebros dødsrute mellem Under Stellet og Louise.

Sangen om Alice er siden fulgt up af god rock, og her kunne se ud til at komme levende musik på et tidspunkt. Kort sagt et forfriskende skummelt værtshus lidt væk fra den slagne vej.

Visa

Square Side

Steakhouse Bar & Café

Visa.

The Bishop's Arms

Klokken er efterhånden halv ti, men festen er ikke rigtig begyndt. Gæsterne sidder bare stille og roligt og diskuterer dagens gang på kontoret, og ingen af dem ser ud til at ville drikke igennem senere på aftenen. Til deres lidt spage gå-hjem-druk har de valgt Malmös bästa pub anno 1996.

Visa.

The Dubliner

Ingen betalingskort på trods af skilt i vinduet.

The Green Lion Inn

Når man ser på øludbuddet er det ærlig talt også svært at have noget mod den grønne løve, og så ligger den også i behagelig tæt afstand af den nye havn der ligger i værftets gamle dok og er blevet et in-sted den kreative klasse og lystsejlerne. Der er altså ingen grund til at tro at løven ikke også vil brøle fremover, selv om det måske nok er lige lovlig tidligt de lukker ned for natten her.

Mastercard. Visa.

Times bar og restaurang

Visa.

Två Krögare

De to kroejere som stedet er opkaldt efter, ses ikke særlig tydeligt nogen steder, stedets atmosfære fås som så ofte fra overlæsset tingeltangel, glober, tønder, fotografier og en enkelt skibstegning. Som det forhåbentligt fremgår, er vi i Skåne; værthusene skal jo partout ligne engelske karikaturer, men her er vi på et sted som har en smule mere held med sig, måske fordi der er blandet lidt dansk krohygge i. Vi anbefaler Två Krögare som det bedste sted vi kender i Malmø.

Visa.

Victors

Vi sidder dog - helt utypisk - indendørs for at nyde stemningen i det højloftede lokale som anmelderen ikke har set magen til siden han boede på D-mark-hotel i Tjekkoslovakiet under den kolde krig. Dér og den gang kostede en Staropramen nu kun en tiendedel af den formue vi må erlægge her for et mindre glas.

Nu spørger læseren sikkert sig selv: Men hvad skal jeg så vælge, nu jeg alligevel står her på Lille Torv? Mello Yello, Gökboet, Birreria eller Victors? Og svaret er: det er såmænd lige meget. Det ligner altsammen noget lidt særpræget med lidt funky musik. Og det er OK.

Visa.

Walter & Co.

Wärdshuset

Det er en fejl at vi overhovedet er her, men Malmø har i lighed med København det problem at buschaufførerne er dem der kender byen dårligst. Heldigvis har vi her på Wärdhuset lånt en telefonbog med en Köpenhamnsguide, og så kunne vi straks føle os mere på hjemmebane og finde frem til det rigtige rustikke Malmø. Vi vil i hvert fald gøre forsøget om et øjeblik, for her i Dammfri er der sandt for dyden ikke noget at skrive hjem om. Men for folk der bor her og ikke gider gå alt for langt efter en tunfiskekotelet med smørslyngede kartofler, er dette netop stedet.

Svag rutinepop i baggrunden.
Visa.

Zarathustra

Ved nærmere eftersyn viser Zarathustra sig at have en gårdhave som ser ganske hyggelig ud.

Årstiderna i Kockska Huset

Når man nu er kommet over på den anden side af sundet, bør man selvfølgelig bestille en blå Pripps mellanöl, men den er ikke noget at skrive hjem om. Så kunne vi jo skrive om Cappuccinoen i stedet, men den burde også have haft en lidt mere heldig hånd. Nej, lad os i stedet berømme det smukke danske hus med de prægtige murstenshvælvinger. Her kan simpelthen ikke blive andet end hyggeligt selv om man nok kunne have foretrukket en lidt mere fantasifuld indretning end den normale og påfaldende propre restaurationselegance.

Udendørs servering om sommeren.

Visa og andre betalingskort.