Latinerkvarteret

Blasen

Der er da heller ingen grund til at holde Blasen hemmelig. Dette gamle københavnske kælderlokale er som skabt til en beværtning selv om det næppe er dette ord indehaverne vil hæfte på det. Favoritordene her er snarere kulturaftener, bogeftermiddage og musikcafe. Og med egen husastrolog- og tarotguru er stilen lagt når der skal findes et kundegrundlag blandt de rastløse og søgende københavnere i århundredets første årti.

Vort besøg begyndte naturligvis med en henvendelse til baren for at få serveret den traditionelle fadøl. Begge bartenderne havde åbenbart travlt med at spekulere over tilværelsen, for ingen af dem tog initiativ til bare at se på os og yde lidt betjening. Langt om længe tog den ene dog vor bestilling, men glemte det igen lidt senere da han lige skulle rette på et par cigaretpakninger, og så forlod han stedet.

På trods af den fashionable ungdommelige service virker Blasen nu mere som et lidt fortidigt arbejderværtshus der har rejst sig og er blevet mondænt i stil med Halvvejen, blandet med et stænk gul rockeragtig atmosfære a la Lades Kælder, og nogle af stamkunderne er da også af den slags der ved enkelte lejligheder må enten bæres eller smides ud.

Vi giver gerne en pæn karakter for beliggenhed og tilhørende reverens for den klassiske stil der ikke er plastret til med hovedløs stål- og glasmøblering.

Dankort

Bloomsday

Her kunne det imidlertid se ud til at vi har fundet noget mere autentisk, for vi er tilfældigvis dumpet ind i en seisiún - der jo som bekendt er en betegnelse for en forsamling af irere der tilfældigvis er dumpet ind på værtshuset for at sidde og file på deres violiner. Vi har tidligere beskrevet denne fortræffelige musik som til hver en tid slår Streckerpubbernes tilfældige importerede new zealænder der lige har lært Whiskey in the Jar og The Wild Rover. Som på mange værtshuse der frekventeres af den herboende angelsaksiske koloni, foregår alt selvfølgelig på engelsk, og vi skal også sidde og se på en rugbykamp i fjerneren. Hvis vi ikke gider det, kan vi søge adspredelse i Daily Mirror, og det er ikke så godt, men så har vi jo vores Guinness der som bekendt er noget dejligt sort stads. Sláinte.

Dankort

Britannia

En engelsk pub i flere etager. Stueetagen består af et stort rum med baren i midten. Alle borde er i barhøjde med tilhørende barstole.

Dankort

Cafe Classé

Øludbuddet er derefter. Ikke en gang de standardudenlandske flaske- eller fadøl som man ellers ser over det hele i disse år, er nået ind i butikken.

Dankort

Dalle Valle

Nu kunne man tro at caféen Dalle Valle var en retrohyldest til varehuset, men intet kunne være mere forkert. Hvor Daells Varehus handlede om kvalitet og indhold frem for form, er det stik modsat på kvaboddercaféen. De markedsfører oven i købet sig selv med at bartenderne er 'cityslicke fyre', og det passer såmænd meget godt, for de har nok i sig selv og er ikke særlig interesserede i at betjene kunderne. Almindeligt godt øl har man ikke, men i stedet få teenagesubstitutter. Da man jo trods alt skal have fadøl og gerne vil være lidt smarte og udenlandske, har man her valgt den ret anonyme og ligegyldige Heineken, ikke i originalversionen, men en nedbrygget variant. Så hvis man som kunde vil have en almindelig god standardpilsner af en slags, så kan Dalle Valle faktisk ikke efterkomme ønsket.

Indretningsmæssigt er her tale om et barlokale i akvariekategorien. Her kan man sidde og blive set betale uhyrlige summer for dårligt øl og se på uinspirerende kunst.

Dankort

Den Glade Gris

Her er dunkelt og pseudohyggeligt med stearinlys og det hele, men vi kan ikke lade være med at grue for det tidspunkt hvor hundrede løsslupne værnepligtige fra Livgarden besætter stedet og bruger det som den klon af Absalon det i grunden er. De vil sikkert være begejstrede over slagtilbud som en flaske sprut med vand til 450 eller otte bajere i en spand til 199. Her skal såmænd nok komme gang i den på et eller andet tidspunkt, men i virkeligheden gætter vi bare. Vi har intet bevis på at Grisen skulle kunne byde på sved og hormoner, skridtprygl og sherifstjerner, så vi må forbi en lørdag aften og se hvad der sker.

Dankort

Café Flottenheimer

Etablissementet er indrettet i en lidt særegen sydøstasiatisk stil som i en billig etnisk restaurant, og her er også så trangt at man skulle tro at de faste gæster var i thaistørrelse. Almindelige danskere må i hvert fald kante sig forbi hinanden. Plasticstolene og bryggersgulvet skal appellere til de designbevidste, og på ølsiden har man ønsket at profilere sig med Gourmetbryggeriets udmærkede produkter, men når man så udover det kun fører den ubrugelige Corona, ser man at kvalitetsbevidsthed her er rent show.

Her bør man altså primært komme for at blive betjent venligt - hvad man absolut bliver - og for at spise tærte eller opvarmet karrysuppe eller lignende.

Dankort

Foley's

Fra første færd bemærker man at Foley's ligger i et meget smukt gammelt hus, og til ros for indehaveren konstaterer vi at indretningen af en irsk pub i Holbergs og Kierkegaards gamle kvarter er foretaget med nænsomhed og respekt for bygningen. Men hvem ville ikke også gerne have originalt murværk og bindingsværk når det nu var der i forvejen? Stemningen af klosterkælder fremhæves af mange levende lys og diskret, dunkel elektrisk belysning. Hvor murværket er pudset over, har man til gengæld dekoret med gæliske ornamenter og vægmalerier af steder med navne som Kilmacouagh, Ross Errily Abbey, og noget der måske er havnen i Dublin. Musikken er passende i styrke og stil, og selvfølgelig kan bartenderen kun tale engelsk. I disse omgivelser er det svært at tilgive den der fandt på at anbringe et fjernsyn lige over baren. Med mindre smagen går i retning af fodbold eller reklamer, er Sky Sport ikke særlig relevant her.

Dankort

Frimands Quarteer

Nu restaurant.

Halvvejen

Rygning.
Mobiltelefoni er ikke tilladt.
Dankort

Hvide Lam

Bortset fra mandag er her hver dag levende musik fra ca. klokken 20. Således også i aften hvor de fire-fem musikere spiller storartet på alt fra kontrabas til plasticpose. Når der ikke er levende musik, spiller trad-jazzen selvfølgelig lystigt i højttalerne (ofte originalindspilninger der er om ikke ligeså gamle som stedet, så dog af en noget ældre årgang).

Rygning.
Dankort

Klaptræet

Dankort

Peder Huitfeldt

Peder Oxe's Vinkælder

Til gengæld er det gået lidt tilbage med ølambitionen de senere år, og nu serveres der kun de standardøl som de fleste jo alligevel drikker. Og det er måske kernen af problemet for Peder Oxe. Beliggenheden har man, og kunderne kommer af sig selv, så hvorfor spilde tid og kræfter på at lefle for dem.

Nå, Peder Oxe ligger jo i hjertet af middelalderbyen i et af de ældste huse, og det har man fået rigtig meget ud af. Hvis man husker at dukke hovedet under hvælvingerne, er det umagen værd lige at søge rundt i hjørnerne, for man kan sikkert godt finde en rigtig hyggelig krog at hænge i.

Lidt blandet rockmusik lyder under loftet.
Dankort

Rosengårdens Bodega

Ellers er her tale om et enkelt lokale med en 6-7 mørktlakerede borde med potteplanter og askebægre, og der er en bar med enkelte barstole i den ene ende. Stemningen denne fredag eftermiddager præcis så stilfærdig og eftertænksom som man kunne have forventet.

I øvrigt er Rosengården kendt som stedet for en af de mere spektakulære stikkerlikvideringer under besættelsen. Et enkelt projektilhul kan stadig beses bag baren.

Dankort

Selina

The Globe

I dag var det Sankt Patricks dag, den dag irerne bruger som undskyldning for at drikke endnu mere end de plejer, og gå med grimme hatte. Al virakken udeblev dog her inde i centrum. For at få ægte irsk anarkisme, bør man nok i stedet søge Kennedy's.

I weekenden er der ofte levende musik hvor en guitarspiller sidder og spiller irsk folkemusik. Kvaliteten af præstationen er bestemt ikke på højde med hvad man ellers kan opleve.
Dankort

Universitetscaféen

Stort kælderlokale omkring et hjørne. Vægge og loft leder tanken hen på en gammel bræddehytte, og hertil er så føjet små runde borde (men ikke særlig caféagtige) og S-togsbrune lædersofaer. Gamle aviser i glas og ramme.