Ak ja, på Bymuseets særudstilling om københavnske værtshuse gennem tiderne har vi betragtet det bevarede interiør fra Märkbars forgænger her på adressen, Dalles Kro. Og sådan går det jo på Vesterbro: De gamle arbejderbodegaer ryger ud og i bedste fald på museum, og ind rykker lysegul maling, go-cards og kitsch. Kan man forestille sig at internetgenerationen i dagligdagen bombarderes så massivt med information og udtryk at netop fraværet af visuelle stimuli bliver en kvalitet ved en café? Er en værtshusholders individuelle smag og særpræg for påtrængende til at belaste gæsterne med? Den udsmykning her trods alt ses, er upersonlig graffiti som man højst kan have et abstrakt forhold til. Med færge/vaskeri-gulv, galvaniserede barstole og annoncer for barens "frohe Stunde" kunne Märkbar godt være en lokal variation over berlinsk avantgarde, men kunne man ikke have hentet mere varm og folkelig inspiration fra Sprees bredder? Den anmelder i hvis lod det er faldet at tage stilling til musikken, har sjældent hørt mere pseudobegavet fims.
|