I betragtning af navnet skulle man jo egentlig forvente en slags skurvogn med grus på gulvet, side 9-piger og sikkerhedshjelme, men i så fald bliver man skuffet ved mødet med denne lille dagligstue med egetræsborde, pseudopetroleumslamper, blondegardiner og broderet tapet. Her er i særdeleshed tale om et lokalt sted med et lille stampublikum der trods alt kan overdøve den ret spage folkelige popmusik. Kort sagt et ydmygt sted med et blødt varmt lys til den ydmyge enghavearbejder.
|