Hvorfor fanden skal døren ud til gaden stå åben den ottende februar. Vi sidder her og ryster af kulde, men stamgæsterne må være vant til mosten, for de står i vindjakkerne og kyler de sidste pils ned inden lukketid. Der må derfor være noget ganske særligt over Mimers, men det går hen over hovedet på os, for vi kan ikke skelne den fra andre agtværdige steder som Mucki, Ægir, Karrusellen og Heimdal. Men måske er der en dybt bevidst mytologi bag rationalet, for både Heimdal og Ægir havde jo hoved på hvilket gæsterne de pågældende steder med garanti også har i morgen, men Mimers var jo skilt fra kroppen, og folk i denne del af gaden virker hovedløse når de sætter liv og helbred på spil for den sidste bajer. Og de er ikke de eneste, skal redaktionen hilse og sige. Ups, det var et sparsomt skudsmål Mimers fik, men vi kan da godt lige melde hjem om et FCK-halstørklæde og et ... nå ja, så ikke mere.
|