Lumsken er en lidt bondegårdsagtig hule med intention om også at ligne et bornholmsk granitbrud. Vi er i et hjørnelokale lidt borte fra alting (bortset fra de studerende ved Datalogisk Institut, H. C. Ørstedsinstituttet og Danmarks Farmaceutiske Højskole som kalder den deres stambar), men alligevel med et lokalt publikum. Det ligner visse steder et træskur, og det er altså ikke egetræ. Tidligere bestod udsmykningen blandt andet af fanhalstørklæder fra sjællandske fodboldklubber, men da publikum her på stedet lørdag nat netop kunne være typerne der kunne få et solidt slagsmål op at stå på den baggrund, er det måske årsag til at Lumskebuksen ikke har villet anspore sine gæster med fodboldstimuli. Der er et separat sportslokale med billard. Musikken er fortrinsvis blød amerikansk popmusik.
|