Vi er her på et lokalværtshus der er lige så rent i stilen som en politimands overskæg. Her er hvad der skal være, og ikke en skid mere. Den i alle mennesker iboende længsel efter fjerne horisonter understøttes her af et meget spagt safaritema: Få spredte hjortegevirer blandt obligatoriske fotografier og billeder, og et billede af to elefantsnabler der griber om en elefantbajer, hensætter jo straks en i storvildtjagtshumør. Stille poprock fra miniaturestereoanlæg.
|