Vi bør faktisk sidde andægtigt og nyde vores øl her, for det er vel utænkeligt at Hvepsereden kan overleve ret meget længere. Disse gamle frokoststueagtige steder der altruistisk og selvopofrende ikke vil være bekendt at tage mere end en rund tier for en øl af de gamle udhængere der er groet ind i møblementet, bliver sjældnere og sjældnere. Det siger sig selv at stedet er et fluepapir for den mere sparsommelige (hvad enten det er frivilligt eller ej) del af befolkningen. Men sparet er jo tjent, og denne indtjening omsættes tilsyneladende prompte i cigaretrøg hvilket nærmest må betragtes som en del af indretningen her. For at forhindre at dagslyset udenfor skal blænde det trætte øje alt for meget, er det - altså lyset - forment adgang ved hjælp af foranstaltninger som gitter, farvet glas og markiser. Som man vil forstå, er her noget videre skummelt som man siger på Nørrebro, men ruineret bliver man ikke hvis man skulle indtage dagens første dusin her. Musikken er overraskende moderne, vist nærmest Voice, NRJ eller sådan noget.
|