Udenfor har kyndelmisse slået sin knude for nogle dage siden, men nu har miljøet tilpasset sig til en lidt lunere, fugtigere og mørkere stemning der står sig bedre til en vinterdepression, og som samtidig er en fin kalkering af hyggen på Esrom Kroen. Her er både helårsblomstrende stofblomster, mobiltelefonsspillende ølmaver og en jukebox der en gang hvert tyvende minut bryder ventilatorlydskompositionen der er det fremtrædende lydindtryk her. Klientellet er afgjort helt lokalt, men det er da sjovt at se der stadig findes steder hvor mobiltelefonen er en nyhed. Musikken som sagt sparsom.
|