En ny café påkræves naturligvis at have de runde marmorborde og den lyse rødlige farve på væggene. Folk sidder jo og hygger sig foran et flimrende fjernsyn ingen ser, og på væggene hænger jo avisstativer som ingen henter læsestof fra da de kun indeholder Go-Cards og BT og Søndagsavisen. Men vi er på Nørrebro, og derfor er det vel forventelig lokalkolorit at her kun spilles arabisk tromme- og zitarmusik. Men bortset fra dette fremmedartede indslag som også involverer store dele af klientellet der må nøjes med kaffe, og som virker overraskende på Deres udsendte, må Compagniet i enhver anden henseende betegnes som snydt ud af næsen på den københavnske standardcafe. Der er dog undtagelser. Og vores oplevelser under besøget kan tjene som advarsel. Alene den blotte tilstedeværelse af vores løseligt henslængte fotografiapparat fik fire udenlandske mænd under slet skjulte trusler om vold til at kræve apparatet udleveret da de påstod de mente at det indeholdt billeder der kunne bruges mod dem af deres koner. Ingen andre gæster var os særligt behjælpelige, tværtimod stødte en anden kunde til og mente at vi nok burde have nogen på ørerne. Da de var blevet snakket ned og var gået, tog vi det billede der ses øverst, med gæsterne nu noget mere imødekommende.Musikken er som sagt så tyrkisk at det gør noget. Dankort
|