Umiddelbart kunne man måske godt få det indtryk at Ægir ikke har så meget at byde på i forhold til konkurrenterne på dødsruten i Ægirsgade, men ved nærmere undersøgelse har stedet sørme sine kvaliteter. Ingen af de øvrige stationer på ruten har fx akvarium med sjove fisk eller separat billardlokale med et utugtigt billede fra riddertiden. Publikum har måske forandret sig siden vort sidste besøg. Det er ikke sikkert at Ægir er blevet til homoværtshus, og faktisk er her ankommet en enkelt kvindelig gæst, men tonen er ganske bramfri. Vi har i hvert fald ikke tidligere overværet en diskussion om hvorvidt man kan være en ordentlig bøsse uden at have lyst til at aflevere eller modtage analsex. Det stakkels offer forsvarer sig ihærdigt, men modstanderne giver ikke op. Her har Ægirs publikum virkelig fundet aftenens emne, og det lader til at være uudtømmeligt. Vi andre passer vort, lytter til den ligegyldige popmusik fra et ringe anlæg, kigger på fiskene, ser på et verdenskort som overraskende nok er helt moderne og hverken udviser Sovjetunionen, DDR eller Sudeterlandet, og vi irriteres af nogle små dumme fluer som har fundet et lunt sted at overvintre. Kort sagt en blandet fornøjelse, men alligevel en uomgængelig destination på den potentielt lange vandring mellem Nørrebrogade og Tagensvej.
|