Tja, udefra ligner Vintønden sig selv i al sin gumpetunge, rustikke æstetik som gav mening i de år hvor det danske folk opdagede Okseblod og Præstetanker med skruelåg. Nu såvel som dengang er det nu mest ganske almindelige bajere der langes over disken, men alligevel er det altså ikke mere den gode gamle Tønde. Nu sidder vi fx ovenpå sammen med et selskab af poolspillende handelsskoleelever som forgæves jagter 8-ballen rundt på bordet mens de prygler pils til en snes kroner flasken. Nedenunder er der sørme levende underholdning. En gruppe musikanter fra Maniitsoq, Molukkerne eller Mongoliet står og spiller Hotel California og Stand By Me og leverer dermed et stil- og kulturforvirret indtryk som anmelderne sidst oplevede da vi hørte Beatles fortolket af en slags sovjetisk Bror Kalle på en dollarbar i Leningrad tilbage i de glade perestrojkadage.Stedet her er altså blevet til de meget unge og ikke alt for smarte frederiksbergeres scorested, og det kan læseren så efter behag opfatte som en anbefaling eller en advarsel.
|