Vort første besøg nogensinde på Domdal begyndte med en lille forskrækkelse allerede i døren. Gæsten foran os kunne pludselig ikke styre bæreposer, dørtrin og brandert, og han trimlede ynkeligt omkuld. Han kom på benene igen og førte sig derefter med en vis værdighed. Måske kan vi i grunden overføre dette billede på værtshuset selv. Domdal er helt afgjort et sted hvor der drikkes og ryges ganske væsentligt, og klientellet er efterhånden blevet lidt nusset at se på, men på den anden side fastholder man en slags småborgerlig pænhed med porcelæn og lampetter og bartender i hvid skjorte. Og folk opfører sig pænt, lige fra invalidepensionisterne til de kronragede knægte ved nabobordet. Fra tid til anden bliver her også spillet musik, bl.a. selvfølgelig Next Door to Alice, og det kan næsten overdøve gæsterne, men lydtapetet går for det meste gråt i gråt med tobakstågerne. Egentlig ikke et dårligt sted at havne.
|