Bartenderens datter, som var bartender denne aften, havde travlt med at styre gæsterne, ikke mindst bartenderens mor, der jo ellers normalt er bartender her på stedet. Men det lykkes da at få den kærlige mor sendt videre ud i byen. Gad vidst om det var Irma selv der stod for underholdningen. Værtshuset skulle nemlig være opkaldt efter grundlæggerne Børge og Irma, og vi priser os lykkelige over at vi ikke sidder på Cafe Irge. Men når vi vender blikket tilbage mod i aften, lad os så bare fastslå at de tiloversblevne ikke rigtig formår at udfylde lokalet som til dels er solidt indrettet med de traditionelle egetræsborde og sofaer, men hvor resten af møblementet kunne se ud til at komme fra et overskudsudsalg fra en offentlig institution. Den ene anmelder kan i hvert fald genkende både stole og lamper fra sit gamle gymnasium, men vi havde da hverken yatzymaskine eller potteplanter, så et vist fremskridt har vi da oplevet.
|