Bortset fra nogle maritime billeder, lidt messing og et sæt lanterner bemærker vi egentlig ingen tilknytning til søen eller til øen med de stolte søfartstraditioner. Det er også tvivlsomt om denne lille dagligstue med rolig hellørdagsdruk ville passe naturligt ind i miljøet i Marstal eller Ærøskøbing (men ved nærmere eftertanke har vi faktisk engang besøgt et lignende sted i Søby). Her er et lidt fortidigt indtryk af kaffebar eller provinshotel med blondegardiner og grønne stofduge, men klientellet er sikkert ganske typisk for det område en ven af anmelderne engang karakteriserede som Frederiksbergs arbejderkvarter. Der kan ikke være megen tvivl om at alle kender hinanden, for den bramfri snak går livligt mellem bordene, og musikken er for spag til at forhindre den besøgende i at orientere sig om de lokales ferieplaner og ægteskabelige forhold. Skrotkeld giver uopfordret anmelderne en øl og synger en sang for os. Med andre ord er vi simpelthen på et sted af typen lokalt af tredje grad hvor den store hund naturligvis står trofast på trappetrinnet time efter time, og hvor man som anstændig ny gæst bliver hjerteligt modtaget når stambeboerne har haft et par øjeblikke til at se én an.
|