Lukket Muxoll er også en restaurant, og forstuen virker som cafe. De to afdelinger virker ikke særlig adskilt, men man bestiger dog en trappe for at komme ind til restauranten som er enkelt og smagfuldt indrettet uden mange dikkedarer foruden den lidt bøvet udseende hornfisk på endevæggen. Herinde har man hvide lofter og lidt dæmpet belysning fra spredte pærer uden skærm. I cafedelen er det obligatoriske parisiske konditoriloft for en gangs skyld af et andet materiale, nemlig kobber. Og måske er endevæggen landsbrugsinspireret med stiliserede kornneg i antik græsk stil med samt en høne, vistnok af racen 'grill'. Der er jo naturligvis store panoramaruder ud til vejen, og her kan man sidde på høje stole ved små i vindueskarmen indfattede stålbordplader. Der sidder ingen ved dem nu, og strengt taget er udsynet over Farimagsgade vel heller ingen stor attraktion. Hvis man hellere vil se på noget andet, er der et akvarium over baren, en nydelig mosaik i romersk stil samt en lille globus nogen har efterladt på gulvet da de gik. Musikken er flydende postmodernistisk rock. Dankort
|