|
8
|
|
|
9 Tuborg (alm., Classic, guld, porter), Double Diamond, John Bull, Guinness, Heineken, Kilkenny, Strongbow cider fra fad. |
En flot stor restaurant/værtshus i international citystil efter skabelonen med pubber fra de britiske øer. Det er derfor umiddelbart svært at se forskellen fra for eksempel Rosie McGee's hvor man også har de imponerende remtræk til at drive forhistoriske ventilatorer, men desværre ser man dem aldrig køre. Men Jungle Diner adskiller sig nu alligevel lidt fra søstrene i samme hus, foruden Rosie, også The Old English Pub, Streckers og så videre. For rundt omkring hænger nuttede udstoppede dyrehoveder (faktisk er det bare plastic) og i loftet en zebra der har set bedre dage, så det hele bringer en til at tænke på stamværtshuset for en engelsk imperialistisk storvildtsjæger fra forrige århundrede. Men hvorfor har man dog kaldt stedet Jungle Diner når alle de døde dyr, elefant, næsehorn og zebra ikke hører til dér. Og hvad gør skelettet af en kajak over baren? Ude i krogene har den amerikanske imperialisme dog fortrængt moderlandets og bidraget med hamburgergrill, colareklamer, neonrør og MTV. Det er en slags levende musik vi hører, for et eller andet sted i Scalakomplekset sidder der en levende mand og klimprer amerikansk på sin guitar. Han transmitteres så til alle konsortiets værtshuse. Jungle Diner hænger sammen med Streckers via en gang. Dankort
|