Der er ikke meget mexicansk fiesta over Tequila Bodega sådan en lørdag eftermiddag; måske snarere den mexicanske desperation hvor man for uvist hvilken gang planlægger den natlige tur over Rio Grande vel vidende at man bare bliver sendt tilbage til udgangspunktet. Og måske ikke engang det. Ved nærmere observation bliver det klart at den slørede småsludren mellem barhængere og bartendere aldrig vil føre til nogen vidtgående konklusion, for her er tiden gået aldeles og uigenkaldeligt i stå. Det videre udsyn til den store verden på Brøndbyøster Torv er blevet noget diffus gennem de gulmatterede ruder, så lokalradioen bliver den eneste livline til omgivelserne. De dartspillende unge mennesker giver ikke meget mere håb for fremtiden, for de er vist også gået i stå. Men på den anden side, hvad er værtshuse ellers til for? Vi går da netop på værtshus for at lukke verden ude og glemme Facebook og Twitter og tidens andre krav, ikke?
|