Det er en vigtig dag herude i den fjerne ende af Hvidovre på værtshuset Nekudemus som er opkaldt efter en vis Nekudemus vi aldrig har hørt om. Vigtig fordi Hvidovre spiller mod Herfølge, og det følger et temmelig talstærkt stampublikum med i. Vi har hermed belæg for at Københavnsguiden er kommet til et lokalområde som ikke helt er København, men som har sin egen identitet. Det skulle også bare mangle efter en lang tur ad den øde og uhyggelige Køgevej som vi har fint udsyn til hen over Nekudemus' terrasse. Det hele hviler storartet i sig selv i den 70'erindretning som er så typisk for forstæderne og provinsen. Nogle læsere vil finde det væsentligt at loyaliteten ser ud til at være delt ligeligt mellem FCK og Brøndby, mens svenskere og såkaldte bøsserøve nok ikke nyder den store respekt her. Rygning.
|