Lukket Helt herude hvor Peter Bangs vej er ved at drukne sig i Damhussøen, ligger bodegaværtshuset Pusterummet. Dets ædleste formål er at yde husly til de lokale der er ved at kede sig ihjel og her kan få uforstyrret fred til at gøre det. Her sker ikke en skid, men til gengæld kan øjnene jo forlyste sig med brunt på brunt over brunt. Vi befinder os selvfølgelig i den vestlige del af København, men man skulle tro at man befandt sig i en roskildensisk halvfjerdserforstad, og de flyvende UFO-lampetallerkner underbygger bare indtrykket. Hvis De er Ålholms største dødbider, så er Pusterummet som skabt til Dem. Musikken er forsigtig lavmælt døgnfluepop.
|