|
Spillemaskine, jukebox, fjernsyn, pool, photoplay, elektronisk dart |
|
|
18.09.06 Anmeldt første gang 18.10.97 |
Teglskægget er sandelig ikke som bodegaer er flest, for hvor mange steder kan man forvente at en hob fjernsyn i varierende størrelser udsender fordummende amerikanske serier så påtrængende at det kniber for gæsten med at koncentrere sig om sin øl. Inspirationen udebliver i forsøget på at beskrive Teglskægget levende, for netop dette adjektiv beskriver ikke på nogen måde denne mexicosaloon med sit obligatoriske tingeltangel som vognhjul og imiterede lerklinende vægge. I den ene ende af lokalet har man en bar med tegltag der givetvis skal illudere Guadalajara, og i det forskudte plan findes sportsafdelingen med pool og dart, men fornemmelsen af Valby Langgade er uafrystelig, og gæsterne er ej heller iklædt gevandter forskellige fra dem, man ser på Aalholm Bodega og Bamses Kro. Musikken fås vist først og fremmest fra jukeboksen. Dankort
|