Lukket Har skiftet navn til Smut Inn Pub Der er en sjælden sammenhæng i indtrykkene her. Området ydre Valby / Nørre Vigerslev må siges at være Valbys Ishøj. Gaderne ligger halvtomme hen, for her er intet andet end beboelse, og manglen på liv gør én lidt deprimeret i denne førkrigs-betonpendant. Men værtshuse har man da, og de læner sig fint op ad grundtonen. Her på Frilands har man valgt garagelooket med lidt øl- og colakasser stående frit og en lydlig baggrund af samme weltschmertzagtige tone blandet med ventilatorristbrummen. Vi anerkender naturligvis at nogen har påtaget sig at sætte liv i de lokale, og på trods af disse indledende betragtninger, må det konstateres at folk tilsyneladende trives. Alt i alt er Frilands nok ikke det værste sted man kan tilbringe lørdag aften i området. Vi gruer allerede for hvordan den moderne cafe på Vigerslevvej vi skal besøge om lidt, (se denne) har mødt udfordringen om at donere lidt meningsfyldt hygge til de borgere der har forladt fjernsynet eller bogen i deres søgen efter samvær. Musikken er ikke værd at nævne. Ikke Dankort
|